Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

panik eller angst i skolen?

Hej børnetelefonen
jeg er en 15-årig pige som lige er startet i 1g på gymnasie. her de sidste par dage har jeg haft kvalme og åndedrætsbesvær i nogle af timerne, jeg har tænkt over om det kunne være noget panik eller stress? da ligeså snart vi har fri har jeg det fint og kan trække vejret normalt.

men her til aften fik jeg det utroligt dårligt også som et panikanfald eller andet. og tænker om det kunne have noget med skolen at gøre? at jeg føler mig utilpas ved selve skolen? eller lærerne? det er virkelig øv, da jeg allerede har fået en del fravær på grund af det.

håber i kan hjælpe

hilsen den 15-årige

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år,

Det lyder bestemt ikke rart, at du får det så dårligt.

Jeg kan godt forstå at du synes det er overvældende med alt det nye der sker, når man sådan starter ny skole, får nye klassekammerater, og nye lærere på en gang. Der er rigtig mange nye mennesker og ting, man skal lære. Det kan godt tage tid at finde ro i det nye. Jeg har talt og skrevet med en del unge, som beskriver nogle af de samme ting, som du kæmper med.

Du skriver at du har haft kvalme og åndedrætsbesvær, siden du er begyndt på din nye skole. Og du er blevet bekymret for, om du har fået angst eller stress.

Det lyder til, at du selv har en mistanke om, at det hænger sammen med skolen, og at du  måske er utilpas eller utryg, når du er der.

Du skriver at det er de sidste par dage du har oplevet at blive utilpas. Det er rigtig godt at du reagerer, når du mærker at du ikke har det det godt. Jeg tænker at det er rigtig fint du tager fat i det så hurtigt, så du kan få hjælp til at finde ud af, hvad der kan hjælpe dig til at få det godt igen.

At du føler dig dårligt tilpas kan være reaktioner på alt det nye, men det kan jo også være noget andet. Jeg tænker, du skal få en tid hos din læge til et check. Fortæl din læge hvordan du har det, prøv at beskrive med ord, hvordan du oplever det, når du bliver dårlig og i hvilke situationer.

Det kan måske være en idé at skrive det ned på forhånd? Lægen kan så se på, om du måske skal undersøges og for hvad. Eller om der kan gøres noget andet for, at du ikke får kvalme og åndedrætsbesvær, for det er da rigtig ubehageligt for dig.

Hvis du selv vil tage til lægen kan du selv bestille tid til en konsultation og tage alene til lægen, hvis du ikke har lyst til at tage nogen med. Men jeg tænker, at du skal snakke med din far og/eller mor om, hvordan du har det og lade dem hjælpe dig. De kan være med til at støtte dig, og finde ud af hvordan du kan få det bedre.

Jeg tænker på om du har nogle gode venner fra folkeskolen eller fritiden, som også går på gymnasiet? Kan de være med til at gøre dig mindre utilpas når du er der? Ved at i følges? Ved at høre hvordan de har det med alt det nye? Eller have aftaler om at mødes i  pauserne? Det kan du  prøve at tænke over.

Det kan også være en idé at få en snak med en studievejleder på dit gymnasium. Måske er der mulighed for at du kan skrive en mail om, hvad du har brug for at snakke om. Jeg tror, at studievejlederne ved at det er ret hårdt at begynde på gymnasiet. Det er for rigtig mange unge overvældende, da mange har gået på den samme i skole i mange år, og pludselig skal forholde sig til mange nye ting og mennesker.

Jeg håber, du/I finder ud af hvad der kan hjælpe dig, så du få det godt og finder ro i det nye.

Du har været god til at fortælle mig, hvordan du har det. Det er rigtigt at kunne det, så har andre mulighed for at forstå, at du har brug for hjælp til at få det bedre.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat