Overvældet
Hej.
Jeg startede i gymnasie her i går.
Og jeg er så utroligt overvældet. Der er så mange folk man skal forholde sig til, nye mennesker man møder og tanker der fylder så meget konstant.
Jeg oplever mig selv blive helt bange for hvad andre tænker, og jeg har svært ved at connecte med folk.
Jeg har altid frygtet gymnasiet. Set det som en lidt værre version af folkeskolen. Derfor gik jeg på efterskole. Og det var det bedste valg jeg nogensinde har taget. Jeg havde det heller ikke særligt godt på folkeskolen, så efterskolen hjalp mig virkelig med at blive mere åben og social, da jeg havde det virkelig godt.
Helt fra dag et var det godt. Jeg følte alle var nemme at tale med, alle var så søde og åbne.
Jeg kan ikke lade værre med at sammenligne det med gymnasiet.
Gymnasiet er så meget anderledes. Hvilket ikke ligefrem overrasker mig, for selvfølgelig er det det. Men det føles som om at folk er meget sværte at tale med. Jeg tænker konstant over hvem jeg gider tale med, og jeg er bange for hvilket social status jeg får hvis jeg taler med visse personer som folk ikke kan lide. Jeg ved det er shallow, men det er svært at lade værre at tænke sådn.
Det hele er bare så overvældende. Det er som om det er alting på en gang. Jeg troede det ville være mere…fedt at starte. Jeg føler mig mere bange og intimideret.
Man skal konstant følge med og hvis man ikke har nogen at følges med, er man doomed. Men den person man så følges med kender allerede 40 andre på skolen og så ved man ikke hvad man skal gøre af sig selv.
Jeg hader denne følelse. Og det er lidt pinligt, for det er jo kun anden dag. Men jeg er allerede bare så overvældet og det hele kom bare som et stort chock…..
Jeg vidste bare at gymnasiet bare ikke var noget for mig….
