Kære 16-årige pige,
Hvor er det bare godt, at du har skrevet herind! Jeg vil rigtig gerne give dig nogle råd, som jeg håber, du kan bruge til noget.
Jeg kan godt forstå, at du oplever at være spændt og nervøs over at skulle starte på din nye skole. Det tror jeg, at rigtig mange andre i samme situation kan nikke genkendende til. Det er helt almindeligt at føle sig nervøs og spændt, når man skal starte et nyt sted, lære nye mennesker at kende og have en ny klasse. Så det kan jeg bare rigtig godt forstå, at du spekulerer over det.
Det lyder til, at du har haft nogle ærgerlige oplevelser med dine tidligere skoler. Så det er godt, at du nu får mulighed for at starte på en frisk.
Du skriver, at noget af det, der kan holde dig tilbage, er frygten for, hvad de andre tænker om dig. Jeg kan godt forstå, at den tanke kan dukke op, men jeg får sådan lyst til at vende den på hovedet – det håber jeg er ok med dig. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at rigtig mange faktisk også gerne vil imponere de nye i klassen.
Så måske tænker de faktisk også rigtig meget over, hvad du mon tænker om dem. Jeg tror, at rigtig mange af dem vil tænke, at du er cool og modig, hvis du tager kontakt til dem og er nysgerrig på dem.
Måske kunne du forberede dig lidt hjemmefra – tænke over nogle emner, du kunne være interesseret i omkring dine nye klassekammerater? Nogle gange kan det også være rigtig fedt at lære nye mennesker at kende, mens man laver noget sammen. Måske kunne I tage på stranden sammen? Eller i biografen? Eller noget tredje?
Fælles oplevelser er som regel en rigtig god måde at komme til at snakke mere sammen på. Hvad tænker du mon om det? Jeg tror ikke helt, at man kan slippe for at tænke over, hvad andre tænker om en. Det tror jeg, at stort set alle mennesker tænker på et eller andet tidspunkt i deres liv – og nok særligt i den periode af livet, som du befinder dig i lige nu.
Jeg har i hvert fald læst mange breve fra andre på din alder, som beskriver mange af de samme tanker. Måske kunne det hjælpe dig at tænke sådan på det – at det er noget, som alle oplever og tænker over, særligt når de skal møde nye mennesker?
Jeg kan godt forstå, at du spekulerer over, om dig og dine venners venskab bliver ved med at være det samme, når I skal starte i en ny klasse. Jeg tænker sådan på, om I har snakket om det med at skulle starte i en ny klasse? Jeg tænker, at det måske kunne være rigtig rart for dig at snakke med dine to venner om de tanker, du gør dig i forhold til det. Hvem ved – måske går de og tænker det samme?
Under alle omstændigheder så er I tre i hvert fald i samme båd. Måske kan I læne jer lidt op ad hinanden og støtte jer til hinanden, når I skal lære de andre i klassen at kende? Det kunne også være, at I tre sammen kunne stable en strandtur eller noget andet på benene. Kunne det mon være en mulighed?
Du skriver, at der også skal starte en anden i den nye klasse – en pige, som tidligere har været med til at holde dig uden for på en af dine gamle skoler. Jeg kan godt forstå, at sådan en tidligere oplevelse kan dukke op i ens tanker, når du nu skal gå i klasse med hende igen. Jeg tænker, at det måske også kunne være noget, du kunne tale med dine to venner om – dem, som også skal starte i klassen. De vil sikkert gerne hjælpe dig med at føle dig tryg og rolig.
Og jeg tænker også, at de nok gerne vil hjælpe med at sige fra, hvis nu pigen her skulle begynde at sige dårlige ting om dig i den nye klasse. Det håber jeg, du tænker kunne være en mulighed.
I forhold til det, du skriver med festerne, så kan jeg godt forstå, at det kan være rigtig svært, hvis man føler sig uden for fællesskabet. Sådan er det for alle mennesker. Vi har allesammen et behov for at høre til og føle os vigtige for andre. Så den der oplevelse af at stå uden for kan bare være virkelig ubehagelig og svær.
Jeg kan godt forstå, at du så kan komme til at føle, at du ikke har lyst til at tage til fester en anden gang. Jeg fornemmer en splittethed i forhold hos dig. På den ene side har du ikke rigtig lyst, men på den anden side så er der også noget fællesskab til festerne, som du gerne vil være en del af. Er det mon rigtigt? Jeg tænker, at det vigtigste, du kan gøre, er at mærke efter, hvad der føles mest rigtigt for dig.
Jeg ser en stor styrke i, at du har en meget positiv og åben indstilling til det hele – at du er spændt på det og glæder dig til at starte på en frisk. Det lyder virkelig til, at du rigtig gerne vil din nye klasse. Det er bare så sejt og godt gået! Bevar din positive indstilling til tingene – det tænker jeg også, dine kommende klassekammerater vil lægge mærke til!
Og så håber jeg rigtig meget, at du kunne have mod på at tale med dine venner omkring dine tanker.
De kærlig hilsen BørneTelefonen
