Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Nikotinplaster til eksamen

Hej Børnebrevkasse.

Jeg er en 15-årig dreng der skal til afgangsprøve her til sommer, og jeg har tænkt på om det kan øge min præstation at bruge et 3-timers nikotinplaster til de vigtigste af eksaminerne.

Jeg er ikke ryger og har ikke tænkt mig at blive det, og ville høre om det at bruge et plaster øger min chance for at blive ryger.

Har desuden hørt at man bliver rolig og bedre til at fokusere i det tidsrum man har plasteret på, kan det passe?
Og hvor gammel skal man være for at købe dem?

Håber i kan svare på mine spørgsmål.

Mvh dreng på 15 år

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 15 år. 

Jeg synes, at det er en rigtig dårlig idé, hvis du begynder at bruge nikotinplaster. Det kan godt være, at du har hørt, at man kan blive mere fokuseret, men det har i den grad en negativ konsekvens. Der er mange, der bliver skidt tilpas og svimmel af at bruge nikotinplaster - og især når man ikke er ryger. Så det er ikke en fordel at bruge nikotinplaster.

Man bliver nemt og hurtigt afhængig af nikotin. Hvis der ikke var nikotin i cigaretter, så ville man ikke blive afhængig også ville det ikke være så farligt at ryge. Hvis man bliver afhængig af nikotin, så får man hurtigt nogle vaner, som er svære at komme af med. Når man bliver afhængig af noget, så vil man gerne have mere og mere af det og i nogen tilfælde vil det resultere i at blive ryger. Så jeg vil helt klart råde dig til ikke at begynde på at bruge nikotinplaster. 

Der er mange andre metoder, du kan bruge, for at klare dig godt til eksamen. Først og fremmest gælder det jo om at forberede sig godt ved at få læst op på pensum. Herefter er det en god idé at være opmærksom på ens motion, kost og søvn. Er du i god form, kan du også fokusere og være koncentreret i længere tid. Samme med god sund kost og søvn vil det være det bedste og sundeste for dig.

For at præstere godt gælder det om at være veludhvilet. Så sørg for, at du kommer ind i en god døgnrytme inden du skal op til eksamen, hvor du får sovet de timer, der skal til for, at du er frisk om morgenen. Det er også vigtigt, at du får tanket godt op med noget mad, så du er fyldt med energi. Når man er fyldt med energi, så er det også lettere at være fokuseret f.eks. til en eksamen. Det vil jeg råde dig til. Tag drikkevarer og mad, der holder dig frisk og koncentreret. 

 Jeg kan godt forstå, hvis man kan være nervøs for eksaminer. Det tror jeg næsten alle er. Hvis du er meget nervøs for det, så er jeg sikker på, at der er nogen på din skole, som du kan tale med. Måske en lærer eller en studievejleder. Det er helt naturligt at være nervøs og det kan tit være en god ting at være lidt nervøs og spændt. Nervøsiteten skal selvfølgelig ikke tage overhånd, men hvis det er tilfældet, så er der som sagt nogen, der kan hjælpe dig på din skole. Din lærer har med garanti hjulpet mange elever med nervøsitet over eksaminer. 

Held og lykke med din eksaminer. Jeg ved, at du kommer til at klare dig bedre uden nikotinplaster. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat