Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min mor lader mig ikke skifte skole!

Hej.

For et år siden flyttede jeg skole. Jeg havde meget svært ved, at få venner. Efter et år er jeg stadig ik venner med en eneste af dem. Nogle af dem er endda ret lede over for mig. Jeg har tit fortalt min mor, at jeg vil skifte tilbage til den gamle skole, men hun bliver altid sur og siger at jeg ik skal skifte skole igen, selvom det ik engang var mit valg det sidste par gange. Min far sagde også, at hvis han kunne bestemme ville han lade mig skifte skole, men han har ikke forældre myndigheden:( jeg fatter seriøst ik hvad hendes problem er. Hun ved jo godt, at jeg er ulykkelig på min skole! Hvordan for jeg hende til at sige ja!?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år

Når jeg læser dit brev, så får jeg et indtryk af, at der er flere ting som fylder. Jeg håber, at jeg kan nå rundt om dem alle, og at jeg kan give dig nogle råd, som du kan bruge.

Jeg kan forstå, at du føler det er svært at få venner på din nye skole. Og jeg kan mærke på dit brev, at det fylder rigtig meget for dig. Faktisk så meget, at du gerne vil skifte tilbage til din gamle skole. Du skal vide, at der er mange børn som dig, som også synes, at det er svært at få nye venner efter de har skiftet skole. Så du er bestemt ikke alene om den følelse.

Jeg kan se, at du har været så modig at fortælle både din mor og far om dine tanker omkring skole skift. Det er virkelig godt gået! Desværre kan jeg også se, at dine forældre virker uenige om, hvad den bedste løsning er for dig. Det må være frustrerende, når ens forældre siger forskellige ting. Dog er det din mor, som i sidste ende må tage beslutningen, hvis det er hende som har forældremyndigheden over dig.

Jeg sidder og tænker over, hvad grunden i første omgang var til at du skulle skifte skole. Har du tænkt over det? Var der problemer på din gamle skole? Jeg forestiller mig nemlig, at både din mor og din far vil dig det bedste. Derfor tænker jeg, at der må være en god grund til, at din mor ikke synes du skal skifte tilbage til den gamle skole. Har du mon snakket med hende om det?

Du skriver, at din mor godt ved at du er ulykkelig og at hun bliver sur når du nævner den gamle skole. Jeg forestiller mig, at det kan gøre det svært at skulle snakke med hende. Har du fortalt hende, at du synes det er svært at snakke med hende når hun bliver sur? Det er rigtig vigtigt, at du og din mor får en god snak om hvorfor du ikke har det godt på den nye skole. Hvis du synes, at det er svært at starte sådan en samtale, så kunne du måske skrive dine tanker ned i et brev til hende. Hvad tænker du om det?

Jeg kan læse, at du har gået på skolen i et år nu og at du stadig ikke føler at du har nogle venner. Her vil jeg sige, at det er en udfordring for mange at skabe venskaber, når man kommer ind som ny på en skole. Så det er altså ikke dig, der er noget i vejen med. Du nævner også, at nogle af dem kan være rigtig lede ved dig. Det lyder virkelig ikke rart! Kunne det være en af årsagerne til, at du gerne vil tilbage til den gamle skole?

Har du mon fortalt om det der sker på skolen til din mor? Måske det vil kunne åbne hendes øjne for, hvorfor du ønsker at skifte skole.

Det kan også være, at der er en lærer på din skole, som kan hjælpe dig. Kan du mon prøve at snakke med en? Lærerne kender dine klassekammerater, og kan måske hjælpe dig lidt på vej til, hvordan du kommer bedre ind i klassen. For at læreren kan hjælpe dig, er hun eller han nødt til at vide lidt mere om, hvordan du har det. Kunne du mon have mod på at fortælle en lærer det?

Nogen gange kan det være hjælpsomt, at vise brevet og mit svar til den, man skal snakke med. Måske kan du også prøve det?

Jeg tror på, at du kan klare det, for du har allerede taget det første skridt, da du skrev her til.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat