Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min lærer er racist

Hej, jeg har et problem med lærerne på min skole.

Da jeg gik i folkeskole var det mit værste mareridt, jeg var bange for at gå i skole nogle gange for jeg vidste ikke hvad der ville ske. Der har været så mange dårlige episoder med mine lærer hvor jeg ikke engang kan nævne dem alle sammen, så jeg vil bare fortælle nogle af de værste episoder.

På et tidspunkt da jeg ikke var i skole, tog min lærer mine bedste venner ude på gangen og snakkede med dem om at de ikke skulle være min ven og at de skulle finde nogle andre at gå med, og hun havde ikke en rigtig god grund til hvorfor, for jeg lavede aldrig ballade eller gjorde noget dårligt, jeg lavede altid mine lektier, jeg var bare en lidt stille person i skolen.

Hun tog mig også mange gange ude på gangen uden grund og snakkede med mig, om hvorfor jeg ser ud som jeg gøre og hvorfor jeg ikke ser glad ud, men jeg har fortalt hende så mange gange at det er bare sådan jeg er født og jeg ser normal ud, det tog rigtig lang tid før hun accepteret mig hvordan jeg så ud.

Hun snakkede også med mine forældre om at det er bedst at jeg går til psykolog, selvom jeg ikke havde nogle problemer. Hun blev også sur på mig rigtig mange gange over noget jeg ikke har gjort, og jeg kunne ikke fortælle hende at jeg ikke havde noget med det af gøre, eller i det mindste prøve at forsvare mig selv, for hvis jeg bare sagde et ord ville hun gå amok på mig, det var som om at jeg skulle bare tage skylden for noget jeg ikke har gjort.

Da jeg så skulle begynde på en ny skole som var 10 klasse, tænkte jeg at det ville være en ny start, med gode og bedre lærer. Men det var det ikke en af de første uger jeg havde gået på skolen blev jeg kaldt noget så klamt at jeg slet ikke havde lyst til at gå på skolen mere, det var mig og min ven som gik forbi vores lærer og ud af det blå sagde han “Her kommer Al Qaeda banden”, jeg fik et chok og troede ikke mig selv at han sagde det, jeg kiggede hen på ham og han så ret seriøst ud, det var ligesom at han betragte mig som en af dem, bare fordi jeg var lidt mørk i huden.

Siden da har jeg ikke haft det så godt, og havde mistede lysten til at tage en høj uddannelse og gå efter mine drømme.

Efter alle de episoder har jeg haft stress, depression, og lidt angst, jeg har ikke været så socialt som jeg engang var, og det har virkelig påvirket mig.

Jeg synes at der skal blive taget handling i det her og de skal straffes på en eller anden måde. For de har ødelagt mit liv og fremtid, og jeg bliver nød til at starte som en ny og opbygge mit liv igen, men jeg ved ikke om jeg kan klare det så jeg har brug for jeres hjælp til at give mig nogle gode råd til hvad jeg kan gøre ved den her situation, om jeg skal melde det? eller noget andet.

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år 

Tusind tak fordi du skriver ind til os. Jeg er meget ked af det du beskriver i dit brev. 

Det er slet ikke i orden det der er sket. Hverken på den gamle eller den nye skole, som egentlig skulle være en ny begyndelse for dig, som du selv beskriver. 

Men hvor er det godt, at du skriver herind, for at få noget hjælp til at få det stoppet. Det skal ikke have lov til at fortsætte.

Du har ret til en skolegang uden mobning, og alle skoler skal faktisk have en plan mod mobning - en antimobbestrategi. Og alle børn skal i følge FN’s Børnekonvention, artikel 2, beskyttes imod alle former for diskrimination.

Det er altid de voksne der skal tage ansvar for at stoppe mobning, men det kan være svært at få det fortalt, især når mobningen kommer fra de voksne.

Og selvom selvom det måske kan være svært at betro sig til nogle voksne, er det vigtigt at der kommer nogle voksne på banen som kan hjælpe dig. Det er ikke noget du skal gå alene med, og her er nogle forslag til hvad du kan gøre: 

Jeg vil foreslå, at du starter med at fortælle dine forældre, hvordan du har det. Hvis du føler det er svært at sige det til dem direkte kan du fx vise dem dit brev og vores svar. Det kan være lettere, end at skulle sige det direkte. Måske bliver de overraskede over at høre, hvordan du har det, men jeg håber, at de vil hjælpe dig. 
Derudover synes jeg at du skal prøve at tale med andre fra klassen, fx den ven du også beskriver, om hvordan de har det med det der sker. Jo flere i kan bevidne om hvad den lærer har sagt og gjort, jo bedre. 
I skal sammen med dine forældre kontakte lederen på skolen og fortælle om hvad der er sket. Her kan de også bede om at holde et møde med lederen og dine lærere, så der kan blive lagt en god plan for at få mobningen stoppet og læreren kan blive italesat. Jeg vil forestå at i også viser dem det her brev og vores svar. 

Det er vigtigt at skolen gør noget aktivt for at stoppe det! Hvis der ikke sker noget efter det her, har du mulighed for at indgive en klage. Vi har på følgende link lavet en guide til hvordan man klager: https://www.bornetelefonen.dk/klage. 

Til sidst vil jeg sige at jeg er rigtig ked af at du har mistet lysten til at læse videre. Du skal vide at det er langt fra alle lærere der er sådan og du skal ikke lade dit mod ødelægges af disse lærere. Du er nødt til at være stærk og kæmpe videre! 

Den angst, stress og depression du beskriver synes jeg også du skal have hjælp til at få behandlet, så du skal sammen med dine forældre kontakte din læge så i kan tale med vedkommende om hvordan du bedst kan få hjælp til det. 

Hvis du skulle have brug for at tale yderlige med os, sidder vi altid klar på telefon 116111.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber at det lykkes for dig at få det bedre, så du kan få lysten tilbage til at læse videre. 

De kærligste hilsner Børnetelefonen 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat