Min lærer
Halløj,
Jeg har/haft et virkelig godt forhold med ja faktisk begge mine lærere.
Men en af dem havde jeg måske sådan lidt et ekstra godt forhold med.
Min mandlige lærer har jeg haft snakke med i ca 3 år. Snakkene har ændret sig gennem tiden med hvad det har handlet om men det meste er når jeg har været ked af det.
Men så den kvindelige lærer har jeg haft i to år nu. Det første år snakkede jeg ikke med hende men det andet år som jeg så stadig er i har jeg snakket rigtig rigtig meget med hende. Jeg har også skrevet en hel del med hende.
Der var lige to uger hvor min mandlige lærer ikke var der og der snakkede jeg mest med hende min kvindlige lærer og før det havde jeg elles valgt ham den mandlige. Men jaer jeg fortalte hende faktisk en del ting. Jeg er ikke rigtig typen der åbner op særlig nemt men jeg stolede virkelig på hende. Jeg fortalte om slevskade og min familie. Jeg skrev også meget med hende. Da jeg fortalte om selvskade sagde hun det videre til min familie. Da jeg fortalte om for mange piller sagde hun det videre. Men jeg har virkelig virkelig været glad for hende. Selvom hun har sagt det videre.
Men jeg har det som om hun hele tiden har syntes at jeg har været træls. Langt over halvdelen af de gange jeg har snakket med hende har hun rykket det fordi hun havde glemt eller enkelte gabge ikke havde tid. Jeg har også hele tiden haft det som om jeg har forstyrret hende.
Men nu har mine forældre lavet nogle regler som jeg virkelig virkelig ikke bryder mig om. Mine lærere må ikke blande sig i de problemer jeg har. Især den kvindelige må ikke. Det kan godt være at der er flere der siger at hun er blevet involveret i noget der er alt for alvorligt så jeg hjælper det ikke mig at jeg lige pludselig skal stoppe med at skrive og snakke med hende. Bare sådan lige når det hjalp mig rigtig rigtig meget.
Her får tiden gør jeg mit bedste for at undgå hende min lærer men det er virkelig svært. Jeg kan ikke kigge på hende uden at blive bare en lille smule ked af det. Selvskade er blevet slemmere fordi hun har flere gange skrevet med mig og stoppet mig som hun ikke gør mere.
Jeg kan ikke holde det ud at jeg ikke må få hendes hjælp mere. Den person som jeg stolede mest på. Sagde mest til. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere. Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne kigge på hende uden at blive ked af det. Jeg længtes også altid efter et kram når jeg ser hende men jeg er bange for at hun vil trække sig væk. Det gør hun egentlig aldrig men stadigvæk.
Nå men jeg har seriøst ingen ide om hvad jeg skal gøre for måske bare at glemme hende eller kunne klare mig uden hendes hjælp. Eller måske kunne kigge på hende uden at tænke på alt det hun ved og hvad mine forældre har lavet regler om.
Håber I kan hjælpe på en eller anden måde
Vh. pige på 12 år
