Kære pige på 15 år
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er en svær situation, du er havnet i. Det kan være rigtig frustrerende, når man oplever, at ens indsats ikke bliver vurderet rigtigt eller retfærdigt. Det er en rigtig god idé, at du kalder læreren for X. Det gør det nemmere at skrive sammen, når læreren har et ”navn”. Jeg vil give dig nogle ideer, som jeg håber, du kan bruge.
Jeg bliver nysgerrig efter, om du har talt med X om, hvad du tænker om dine karakterer? Ved hun fx, at du ikke kan forstå, hvorfor du får de karakterer, du får? Ved hun, at du er helt sikker på, at du bliver bedømt ikke uddannelsesparat? Er hun klar over, at du fik bedre karakterer i den uge, hvor I byttede lærere? Og har hun måske en forklaring på det? Jeg tænker, det er vigtigt, at du (og dine forældre) får talt med X, så du får en forklaring på, hvad der skal til, for at du kan få bedre karakterer hos hende. Jeg kan forestille mig, at det ikke vil være så nemt for dig at tale med hende, når du har et svært forhold til hende. Jeg tænker på, om det ville være en hjælp for dig, hvis dine forældre hjalp dig med at få talt med hende? Kunne det mon være en mulighed? I denne tid er der skole-hjem-samtaler på mange skoler. Har du og dine forældre været til det? Og fik I mon talt om dine karakterer? Hvis ikke, så kan I bede om en samtale mere, hvor i spørger mere ind til, hvad hun synes du kan gøre for at få højere karakterer hos hende. Og også, om hun har nogle forslag til, hvordan det bedst kan lykkes. X er jo lærer, og må vide hvad du kan gøre og hvad hun som lærer kan gøre for, at karaktererne bliver højere. Første skridt kan måske være, hvordan hun kan hjælpe med, at du føler dig mere tryg i hende timer...?
En anden mulighed kunne være, at du talte med en UU-vejleder. En UU-vejleder vil kunne tale med dig om, hvad du kan gøre, hvis du bliver bedømt ikke uddannelsesparat. Måske er der andre muligheder end 10. klasse? Det ændrer jo ikke på dine karakterer, men det kan måske gøre, at du ikke er lige så bekymret, hvis du bliver bedømt ikke uddannelsesparat. Ved du, hvornår UU-vejlederen er på din skole? Hvis du ikke ved det, så kan du sikkert spørge en af dine lærere eller på skolens kontor.
Der er også den mulighed, at du får hjælp fra en af dine andre lærere. Er X din klasselærer? Hvis du har en anden lærer, som du har tillid til, så kan du måske få nogle gode råd fra den lærer? En anden lærer kender jo X og kan måske være med til, at det bliver en god snak. Hvis X ikke er din klasselærer var det måske oplagt, at din klasselærer deltog i en snak med X om dine karakterer. Hvad med den lærer, som du havde i den uge, hvor I byttede lærere? Måske kan den lærer hjælpe dig med at få en god snak med X?
Du skriver, at du ikke tør sige noget i de timer, hvor du har X. Sådan bør det ikke være. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du også får talt med hende om det. Det er jo sådan, at det er X der skal hjælpe dig til prøven til sommer. Det skriver jeg ikke for at gøre dig bekymret men for at fortælle dig, at det er vigtigt, at du får gjort noget ved, at du har det svært med at sige noget i X´s timer. Har du en idé om, hvad det er der gør, at du ikke tør sige noget? Det kan være, at du synes hun gør grin med dig, hvis du siger noget forkert? Det kan være, at du ikke synes, hun lytter rigtig til dig? Det kan være, at du har en fornemmelse af, at det du siger aldrig er rigtigt? Måske ville det være en hjælp, hvis du kunne fortælle X, hvad der gør, at du har det svært med at sige noget i timerne. Måske kan du komme med nogle ideer til, hvordan du kunne tænke dig, at det var i stedet for. Er det mon en mulighed for dig? Nogle gange kan det være rigtig svært at forklare for sig selv, men hvis nogen lytter til dig, og du prøver at sige det højt, så bliver det måske nemmere også at få sagt højt til X. Kan du mon bruge dine forældre til det? Hvis dine forældre ved, hvad der holder dig tilbage for at sige noget i timerne, så kan de også bedre støtte dig i en samtale med X.
Hvis det er svært at få spurgt ind til dette, for dig og dine forældre, er der måske en anden lærer, der kan hjælpe eller kan I skrive til X på intra, så I får en god snak , om det du ønsker for din fremtid?
Jeg har nu givet dig nogle forskellige ideer til, hvad du kan gøre. Måske har du brug for fx at blive mere klar på, hvordan du skal gribe det an, hvis du vil tale med din lærer. Hvis du har lyst, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111. Her kan du sammen med en rådgiver få lagt en plan for, hvad du helt konkret kan gøre.
Jeg synes det er så flot af dig, at du kæmper for, at det skal blive anderledes. Det fortæller mig, at din fremtid er vigtig for dig, men det viser også, at du har en styrke og vilje. Det, tænker jeg, kan være en god støtte for dig.
Mange tanker fra BørneTelefonen
