Hej kære 15-årige
Hvor er det bare dejligt at læse, at du allerede nu har fortalt din mor omkring dit forhold til din lærer og dine oplevelser med din lærer.
Det er virkelig det helt rigtige at gøre.
Jeg fornemmer at din mor lyttede og nu gerne vil snakke med din skoleleder om det. Jeg forstår godt at du frygter, at det vil gøre det hele meget værre.
Men nu hvor du ikke kan glemme, at hun slog dig i numsen og gerne vil have mere hjælp i timerne – så må I gøre noget. Måske er det sådan, at man kan blive mere irriteret på en lærer, når man ikke får den hjælp, man skal have?
Jeg ser, at der er to muligheder:
1: at du og din mor snakker med din skolelærer først. Måske ved din skolelærer slet ikke, hvor meget at du har tænkt episoden, hvor hun slog dig bagi. Måske var det for hende kun for sjovt og ikke spor alvorligt. Måske ved hun heller ikke, at du har det svært i hendes lektioner og godt kunne tænke dig mere af hendes hjælp.
2: at i gør det, som din mor allerede har nævnt. Nemlig at tage en snak med skolelederen om det, som så efterfølgende kan tage en snak med din lærer omkring det.
Hvis det hele efterfølgende bliver værre, er der jo mulighed for at snakke med skoleledelsen igen. Hvis din lærer ikke ændrer sig eller ligefrem ændrer opførsel overfor dig på en dårlig måde, er det skoleledelsens ansvar at tage sig af problemet.
Og hvis skoleledelsen ikke tager sig af problemet, har din mor mulighed for at klage til Ombudsmandens Børnekontor. I finder flere oplysninger og link til at klage ved at klikke her: http://boernekontoret.ombudsmanden.dk/.
Det vigtigste ved at du og din mor nu gør noget ved problemet er, at det hele rent faktisk også kan blive meget bedre fremover. Det er den mulighed, som der er hele risikoen værd.
For måske vil din skolelærer rent faktisk lytte og hjælpe dig mere fremover. Det er i hvert fald forsøget værd. Når nu det hele alligevel ikke er godt i forvejen, har du måske ikke så meget at miste. Hvis du forstår?
Jeg vil her til sidst ønske dig alt muligt held og lykke og nogle gode skoleår fremover.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen.