Brev

Min IPad tager alt min tid

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Det kan være svært at finde en balance i forhold til, hvor meget tid man bruger på sin Ipad. Hvis man ikke lige kan finde på noget at lave, er det nemt at gribe sin Ipad og lade sig underholde. Så mit første råd er faktisk, at du skal øve dig lidt i at "kede dig". Det lyder måske lidt fjollet og kedeligt - men det er sundt, og faktisk kan det være ret dejligt, når man først har vænnet sig til det. Find dig en god lænestol eller sofahjørne. Måske med udsigt ud i haven, hvor du kan se på træer eller fugle - alt efter din udsigt selvfølgelig :) Måske har du en telefon og et par hovedtelefoner, så du kunne lytte til lidt musik? Det kan i hvert fald hjælpe med at slappe af. Start med at prøve i 4 minutter, også giv dig selv længere tid, jo bedre du bliver til det. Du kan jo prøve det, for at se om det er noget for dig.

Sidder du mon somme tider sammen med dine veninder, når du er på Ipad'en? For det kunne jo også være en ide - at være lidt mere sammen med veninderne/vennerne for at komme lidt væk fra Ipad'en? Du kunne måske tale med dine forældre om at invitere til en tøse-aften, hvor I skulle lave hjemmelavet juice og pizzaer?

Du har jo været super god til at fortælle om dine tanker og din hverdag her i dit brev. Så jeg vil også råde dig til at fortælle dine forældre, at du mangler ideer til, hvad du kan lave, når du kommer hjem fra skole. Så har de bedre mulighed for at forstå dig, når du fx beder om et marsvin eller om at holde en tøse-aften. Du har jo også allerede tænkt på at blive hundelufter, og det kunne da være en rigtig god ide.

Held og lykke med dine planer. Jeg er sikker på, at du nok skal finde på noget spændende - og måske også få tid til at "kede dig" lidt ind i mellem :)

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

sociale medier

Sociale medier fylder meget i vores hverdag. Det er her hvor vi chatter, ringer, sender billeder og liker hinandens ting.

Er der noget, der gør dig usikker eller bekymret? Går du meget op i likes? Eller er dine private billeder blevet delt?

Prøv guiden her på siden og få hjælp trin for trin. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, prøve afstemningen eller se film om billeddeling.

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat