Kære 15-årige dreng
Det er dejligt at du er kureret for kræftsygdommen, det er jeg meget glad for. Jeg forstår godt din store skuffelse over, at dine venner hverken har kontaktet dig imens du var i kemobehandling eller nu deler din glæde over at du er tilbage.
Som jeg læser dit brev, er der to ting du savner: 1. At få luftet din vrede over den manglende kontakt da du var syg og 2. At få støtte og mere nære venskaber fremadrettet.
Ang. punkt 1. Jeg kan blive i tvivl om hvordan du kan få det budskab bragt videre til dem, på en måde som reelt hjælper dig til at få det bedre. For jeg tror det handler om, at de ikke aner hvad det er at få kræft eller blive alvorlig syg, og derfor bliver usikre på hvad de skal sige til eller gøre for dig. Det er ikke fordi de ikke har tænkt på dig! Det er ikke fordi de er onde eller ligeglade. Det er desværre en meget almindelig situation for syge mennesker at de ikke bliver kontaktet af deres venner, og føler sig ensomme og ignoreret. Hvis du skælder kammeraterne ud nu, på den ene eller anden måde, så vil de blive flove, men måske også endnu mere bange for at sige noget forkert eller dumt? Måske vil resultatet blive, at du vil føle dig mere isoleret.
Ang. punkt 2. Måske er der nogle af de gamle kammerater du faktisk ikke gider mere, og det er der ikke noget galt i – men måske er der et par stykker du godt vil have som venner stadig? Henvend dig til dem, snak med dem, og sørg for at få lavet noget hyggeligt sammen med dem. Så kan du senere fortælle dem om dit kemoforløb, og vise dem, at du faktisk gerne vil snakke om det, og at de gerne må spørge ind til det. Du har en alder hvor jeg tænker, at du alligevel snart skal skifte skole, og i den forbindelse vil du have chancen for at knytte helt nye kontakter til folk som du har meget til fælles med?
Det er også en mulighed at du tager en snak med en lærer du har det godt med og fortæller lidt om hvad du har været igennem og de tanker du går med nu. Tænker læreren kan hjælpe dig med at få en god snak med klassen, så du igen kan føle dig tryg og som en del af fællesskabet.
Har du i øvrigt overvejet at være med i en samtalegruppe for børn og unge? Kræftens Bekæmpelse har noget de kalder sorggrupper, hvor du vil blive mødt med den forståelse som du forståeligt nok går og savner i din hverdag. Her møder du andre unge, der har haft sygdommen tæt inde på livet. Som ved hvordan du har det. Her tror jeg du kan lufte din skuffelse og blive forstået. Kunne du overveje det? Der er grupper i hele landet. Læs evt. mere her https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/raadgivning/tilbud-boern-unge/sorggrupperforbornogunge/
Jeg håber du kan bruge nogle af mine idéer. Ellers er du velkommen til at kontakte os igen.
Kærligste hilsner fra BørneTelefonen.
