Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lektier

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng

Tusind tak for dit brev. Du skriver, at det er "svagt" af dig..? Jeg synes, at det er rimelig sejt af dig, at du ikke bare accepterer, at du ikke har lyst!

Jeg kan ikke hjælpe dig med at få din lyst tilbage. Men jeg kan hjælpe dig med at forstå dig selv, og med at gøre noget andet, som måske i sidste ende kan hjælpe dig til at få mere lyst til skolearbejde.

For det første, så er det bare 100% almindeligt, at man oplever u-lyst til skolearbejde, når man bliver teenager. Der sker så meget i kroppen - både fysisk og med tankerne/følelserne. Det er afsindig hårdt for kroppen, og det betyder, at du bruger det meste af din energi på det. Derfor er der bare ikke den samme energi til skolearbejdet, som der plejer. Så når du siger, at du ikke har den samme lyst mere, så kan jeg kun svare, at det må betyde, at du er helt normal.

Du skriver, at dine forældre bakker dig op, og at du er i gang med at få lavet dine ting. Det tolker jeg som om, at du har forstået, at du er nødt til at få det lavet, selv om du ikke har lyst. Det er virkelig et godt karaktertræk af både dig og dine forældre. Bliv ved med det!

Glæde skaber glæde - har du nogensinde tænkt over det? Jo mere du bruger din tid på noget, som gør dig glad, jo mere kan du også overkomme af irriterende ting. Sørg for at gøre så meget så muligt, der gør dig glad, inden du skal igang med lektierne, og hvis du så samtidig kan arrangere det sådan, at du efter lektierne skal hygge dig med et eller andet, så vil jeg gætte på, at lektierne kommer til at føles meget nemmere at overkomme.

Jeg håber, det giver mening for dig?

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat