Kære du
Hvor er det dejligt at høre, at du er glad for at blive hjemmeundervist. Det lyder også lidt hyggeligt.
Og jeg synes også, det lyder meget spændende, at du bor i Grønland. Det må være noget helt andet end Danmark.
Det er ikke så ofte, at man hører om nogen, der bliver hjemmeundervist. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært hele tiden at skulle forklare og måske også forsvare, hvorfor det er den måde, man går i skole på.
Måske du oplever, at andre stiller dig mange spørgsmål? Jeg tænker måske, at andre kan være nysgerrige på det og ikke helt ved, hvad man laver, når man går i hjemmeskole. Det kan være, de er nysgerrige på, hvordan du har frikvarter? Eller idræt? Osv. Jeg tænker, det er en lidt anden måde at gå i skole på, end den de selv kender til.
På den ene side kan det være rart at folk er interesserede, men på den anden side kan det også være hårdt i længden hele tiden at skulle forklare sig og fortælle noget om det, der bare er ens normale hverdag.
Jeg får lyst til at fortælle dig, at det faktisk er helt okay at sige til dem, der spørger dig, at du ikke har lyst til at snakke om det. Det er okay at sige fra og sætte en grænse. Det må man gerne. Det betyder ikke, at man ikke vil være sammen med dem eller snakke med dem. Det er helt fair at sige, at det har man ikke lyst til at svare på.
Det kan godt virke grænseoverskridende at sige fra, fordi man kan føle, at man fornærmer nogen eller afviser dem. Men faktisk er det enormt sundt at kende sine egne grænser. Hvis der er noget, man ikke har lyst til, så er det vigtigt, at man mærker efter.
Jeg synes, det er godt at høre, at du har nogle veninder, der er gode til at hjælpe dig. Jeg kan godt se, at der er lidt langt mellem jer, når du lige nu bor i Grønland.
Jeg kommer til at tænke på, om du måske kunne snakke med dem online? Måske I kunne ringe op til hinanden med kamera, så I også kunne se hinanden. Så kunne det måske føles lidt som at være i det sammen rum?
Jeg synes, du virker som en mega sej og handlekraftig pige. Du bor i Grønland. Du blive hjemmeundervist. Og du har skrevet herind til os.
Jeg håber, at mit brev har inspireret dig til, hvordan du kan tackle det, når du føler dig overvældet af spørgsmål, du ikke vil svare på. Der er ikke noget forkert i at blive hjemmeundervist. Og der er ikke noget forkert i at sige fra. Det håber jeg, at du tager med.
Husk at du altid kan kontakte os igen enten på skrift, chat eller 116 111. Vi sidder altid klar.
Alt det bedste til dig.
De varmeste kram
BørneTelefonen
