Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kostskole

Hej

jeg er en pige på 11 år,

jeg vil rigtig gerne på kostskole, men det syndes mine forældre ikke er en god ide.

Jeg har altid gerne ville på kostskole, men det er dyrt og mine forældre er ikke dem der har flest penge.

Jeg tør ikke spørge dem, fordi at de ikke syndes om kostskoler. $Det er hårdt og det ved jeg godt , men jeg vil stadig gerne. 

Man kan få en fri plads, men så skal karakterene være i top. Jeg ved at jeg ville få 12 i det meste, men alligevel er det svært.

Og det er nok ikke noget mine forældre vil være med til, fordi det nærmest er en efterskole der vare mage år og at man stater i 6. klasse. Og reglerne er stramme, men det at komme på kostskole er et af mine højeste ønsker, selvom det lyder skørt at ville det.

Det virker som om at det er det rigtige i mit hoved , og at det er det rigtige for mig.

Hvad skal jeg sige til dem ?

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 11 årige pige

Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil på kostskole - der er mange gode fortællinger om livet på kostskolerne, med alle ens gode venner. 

Hvis det er et meget stort ønske, som det lader til at være, synes jeg, at du skal forsøge at tale noget mere med dine forældre om det. Måske kan du starte med, at skrive alle dine gode grunde/overvejelser ned på et stykke papir.

På den måde, får du et overblik over dine ønsker. Og det vil måske være nemmere, at tale med dine forældre hvis du har gjort dig nogle tanker på forhånd.

Du er heldigvis ikke så gammel endnu, så der er god tid til, at tale med dine forældre og få nogle snakke om, hvorfor det er så vigtigt for dig.

Du nævnte også noget med penge i dit brev og det kan jo være en af grundene til, at dine forældre siger nej. I kan måske snakke om, hvad I sammen kan gøre for at spare op til et ophold ude i fremtiden, hvis dine forældre er med på det. Som du skriver, kan der også være muligheder for at få en friplads eller måske få et tilskud, hvis der er gode grunde til det.

Det kan være, at du og dine forældre kan tale med en vejleder på din skole om det, eller måske på en kostskole som I undersøger.

Det kan også være, at I kan undersøge muligheden for efterskole i stedet for, selvom det ikke er det du nævner. På en efterskole er der også mulighed for at prøve at komme væk hjemmefra, og gå i skole et sted, hvor man også bor.

Det er jo sådan, at dine forældre bestemmer over dig frem til du er 18 år. Derfor er det vigtigt, at de er med på det og støtter dig. Jeg tænker derfor, at det vigtigeste er at få forklaret dine forældre, hvorfor du så godt kunne tænke dig et kostskoleophold. Måske er de nervøse for, at du bare vil væk fra dem eller at de vil komme til at savne dig - forældre kan have mange grunde til, at sige nej.

Jeg håber, at du får en god snak med dine forældre og, at I sammen finder en løsning som er god for jer allesammen.

De bedste ønsker fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat