Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Korte bluser

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11.

Jeg kan godt forstå, at du tænker over, hvad de andre piger gør og hvordan de ser ud. Det er helt almindeligt, fordi man gerne vil passe ind. Det er også almindeligt, at man prøver lidt forskellige ting af for at finde ud af, hvad der passer til én og hvad man godt kan lide. Det allervigtigste er, at man lytter til sig selv og til den følelse, der fortæller én, at der er noget man ikke har lyst til.

Selvom man gerne vil passe ind og have de ting på, som er på mode i din klasse, så er vi jo alle sammen forskellige. Det ville jo også være kedeligt, hvis alle så fuldstændig ens ud. Nogle gange, er det den person der gør noget andet, som pludselig danner en ny stil eller mode. Vi ser alle forskellige ud og nogle ting, passer lidt bedre til nogens stil og udseende end til andres - det gør ikke én forkert! F.eks. kan det være, at det pludselig er på mode med gult tøj. Men nogen, klæder bare bedre farven blå end gul. Så hvorfor ikke bare gå i det, som man føler sig tilpas i og som klæder en?

Det er rigtigt, at der er nogen ting, der passer lidt bedre til ældre piger. F.eks. korte bluser. Men derfor, er der i hvert fald ikke nogen, der kommer til at ligne en luder af at have dem på. Sådan hænger det ikke sammen. Måske kan du tage en shoppetur med en veninde, eller din mor og lede efter en bluse, som klæder dig og som du føler dig tilpas i? Måske er det en bluse, der er lidt kort, men det kan også være, at I finder noget andet?

Mht. puder, synes jeg bestemt heller ikke, at du skal gå i noget, når du ikke har lyst til det. Så er du jo ikke dig. I jeres alder kan man blive lidt utålmodig med sin udvikling, fordi man synes, at det er spændende med bryster, menstruation osv. Men det skal nok komme. Så gør du bare det, som du helst vil. Det ville nok heller ikke være så rart, at gå rundt med puder og kort bluse, hvis du ikke rigtig føler dig tilpas med det? 

Måske er det noget, som I kan tage op i klassen, det her med udseende og stil? Det kan sikkert være rart og spændende for alle at snakke om. Måske vil du opdage, at der er andre, der har det som dig. Hvis du kigger inde på Børn Hjælper Børn, kan du også læse spørgsmål og råd fra andre, der har nogle tanker, der ligner dine. F.eks. som i brevet her: https://bornetelefonen.dk/forum/bh-hjælp-0

Jeg håber, at du finder noget ro i, at være den du er og gøre det, som du har lyst til - selvom det nogle gange kan være svært.

De bedste hilsner, BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat