Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kommer det igen??!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Hvor er det både modigt og stærkt, at du fortæller mig din historie. Det lyder slet ikke let, at der har været så meget udskiftning i dine dansklærere.

6 dansklærere, der kun har været i klassen i 3-7 måneder – det lyder som mange på meget kort tid.

Lige nu er din følelse af frustration kommet tilbage – følelsen har været der før, og du kender den. Det er så sejt, du reagerer nu. Inden du kommer ned i det sorte hul. Det fortæller mig, at du er en tænksom pige, der gerne vil have det godt.

Jeg synes, du er virkelig god til at tænke over, hvordan det kan være, at frustrationen er kommet tilbage.

Jeg tror, du kan have helt ret i, at det kan være svært med udskiftning af lærere. Jeg har talt med mange andre børn om lærerskift.
Jeg ved fra de børn, at det kan føles utrygt i en klasse, hvis lærerne bliver skiftet ud hele tiden. Det er ret naturligt, at man som elever i klassen kan føle sig fravalgt af de voksne – selvom det ikke er sådan.

Man kan føle, at de voksne ikke er særligt gode til at passe på børnene i klassen. Jeg synes også, det er ærgerligt, at skolen har måttet udskifte så mange lærere. Det er slet ikke okay. Skolen skal nemlig sørge for, at I elever har det godt.

Lige nu er du bange for, at din nye dansklærer også kommer til at stoppe. Det kan jeg godt forstå. Og netop fordi den svære tanke fylder indeni dig, er det vigtigt, du får sagt den højt – tror jeg.

Nu ved jeg ikke, om du har talt med dine forældre om det hele? Jeg spørger, fordi forældre nogle gange godt kan være gode at snakke med.

Hvis du ikke har talt med dine forældre, kunne du måske prøve at starte med at sige til dem: ”Jeg har det ikke så godt. Jeg synes, det er hårdt, vi skifter lærer så meget. Jeg har det ikke godt med at knytte mig til den nye lærer.”

Så kan dine forældre måske hjælpe dig lidt videre, så I kan få en god snak, og de kan støtte dig i at få et godt forhold til din nye lærer. Nogle gange er det også bare rart at få sagt det højt – for så er det som om, at de svære tanker indeni får mindre magt.

Jeg tænker også på, om du kunne have mod på at tale med din nye lærer om det?

Du behøver ikke tale direkte. Du kan skrive en besked på Aula, hvor der står:

”Hej, måske du ved, vi har haft mange lærere. Det har været hårdt, og det kan være svært for os i klassen at knytte os. Vi bliver bange for at miste dig. Måske vi kan tale om det i klassen, uden nogen ved, det er mig, der har skrevet?”

Så kan din lærer nemlig tale med jer helt åbent om, at I har haft mange lærere. Jeg tror slet ikke, du er den eneste, som har det svært med lærerskiftene. Det er nemlig super hårdt. Mon I har talt om det sammen i klassen i fx et frikvarter?

Ellers kan du også sige til nogle klassekammerater en dag: ”Ej, jeg synes, vi har haft mange forskellige lærer. Det kan godt være lidt hårdt.” Så kan det være, de andre gerne vil tale om det.

Det giver så god mening for mig, at du har det svært lige nu. Det er så sejt, at du lytter til dig selv!

Jeg håber, at et af mine forslag kunne være noget, du har lyst til at gå videre med. Jeg tror på, det kan hjælpe at snakke om det og sige det højt.

Dine følelser er bare SÅ okay, og det er helt naturligt, du har det svært i skolen, fordi I skifter lærere.

Har du brug for at snakke lidt mere om det, så kan du ringe til os på 116111. Vi vil rigtig gerne hjælpe med at finde andre muligheder eller øve med dig i at sige det højt.

Jeg sender dig et kærligt kram og alle mine bedste tanker

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat