Kære pige på 14 år
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet og har haft overskud til det. Det må have været en super hård tid for dig med ud og ind af sygehuset og den uvished, du har haft, før du fik at vide, det ikke var leukæmi.
Det er alt sammen meget voldsomme ting i en ung alder, du har været igennem. Jeg kan godt forstå, at skolen er svær at overskue, og at det tager hårdt på dig med familiebesøg, som du beskriver. Det er alt sammen en meget naturlig følelse, når man har en depression.
Måske har du allerede fået det at vide, men når man bliver ramt af en depression, så kan alt det, som var let og ikke spor svært at gøre, blive en kæmpe svær ting, som kan få hele éns verden til at falde sammen. Det kan være små dagligdags ting, og jeg tænker, at det er det, som sker, når du kommer hjem fra familiebesøg, og når du skal i skole.
Det er godt at læse, du allerede går hos en psykiater. Måske tænker du, at det ikke hjælper..? Tit er det sådan, at der kan gå lang tid, før man kan mærke det hjælper, når man har haft det så skidt. Jeg tænker, det ville være rigtigt godt, hvis du kunne dele de tanker, du har skrevet til os med ham. Det kan måske også blive lettere for dig, hvis du får snakket med psykiateren om hvad for ting, det er, der lige nu er svære for dig, så I sammen kan lægge en plan for, hvordan du kommer igennem den her svære tid.
Måske kunne det også være en hjælp for dig at fortælle dine forældre om dine følelser og tanker lige nu, så de kan være en støtte for dig, når du skal snakke med psykiateren. Det er vigtigt, at de ved, hvad du føler, så de kan give dig den støtte, som det er helt naturligt, du har brug for.
Du skriver, du føler, du ikke har nogle venner længere. Det kan være rigtigt svært for dine venner at forstå alt det, som du har været igennem, og måske kan det også være svært at støtte dig, fordi de ikke rigtig helt forstår, hvad det vil sige at have en depression. Jeg tænker, det kunne være rigtig godt, hvis du fik fortalt din klasse, hvad det vil sige at have en depression. Det kunne være din lærer, der sammen med dig, hvis du kan overskue det, lavede et oplæg til klassen om at være deprimeret, eller måske kunne din sundhedsplejerske på skolen gøre det, eller måske kunne din psykiater hjælpe med det..?
Jeg ved godt, at det kan lyde helt uoverskueligt, men det er vigtigt, at dine klassekammerater ved, hvad du går igennem lige nu. Hvis de ved, du er inde i en sårbar periode, kan de lettere støtte dig. Der sidder måske nogen i din klasse, som kender andre, der har været deprimeret.
Jeg håber, svaret kan bruges. Hvis det er for uoverskueligt for dig, så kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. Du kan evt bede rådgiveren starte med at læse brevet her i BørneBrevkassen, hvis det føles lettere at komme i gang med samtalen.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
