Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Et navn er fjernet af BørneTelefonen for at give mere anonymitet.

Hej jeg hedder N og jeg har en lille problem

det er at der er en dreng som kan lide mig og jeg kan også lide ham

men min veninde kan også lide ham

men jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle hende det

men det er ikke kun det det er fordi det er min allerbedste ven s fætter som kan lide mig

så ja kan du hjælpe

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år

Tak for dit brev og for at dele dine tanker. Det er så godt, at du skriver herind. Også selvom du kun føler, at det er et lille problem du har. Du kan nemlig skrive til BørneTelefonen, lige når du har brug for det.

Det lyder dejligt, at der er en dreng, som du godt kan lide. Når man kan lide en anden, så kan man blive helt varm indeni og måske lidt rød i kinderne, når man tænker på personen. Kan du mon også have det sådan?

Men jeg kan godt forestille mig, at det er svært at kunne lide drengen, når din veninde også godt kan lide ham. Når du skriver sådan, så synes jeg, at du er en rigtig god veninde. Du tænker på, at du ikke vil gøre din veninde ked af det. Og det er rigtig sødt og betænksomt af dig.

Jeg synes det er en god idé at snakke med din veninde om det. Men du ved ikke hvordan. Jeg kan godt forstå at det kan være svært. Og måske lidt grænseoverskridende.

Jeg synes du skal spørge din veninde, om I skal være sammen en dag efter skole. Du kan måske invitere hende hjem til dig og I kan sidde inde på dit værelse. Så kan du fortælle hende, at du godt kan lide drengen. Men at du er bange for, at hun også godt kan lide drengen.

Hvis din veninde også godt kan lide drengen, så tror jeg det er vigtigt at I aftaler, hvad I skal gøre. Måske skal I aftale, at I begge to prøver at føle efter en ekstra gang. Måske kan én af jer mærke, at I ikke er så vild med ham alligevel. Men hvis I begge er meget vilde med ham, så kan det også være, at I begge to skal snakke med drengen. På den måde ved han, hvordan I har det. Og han kan måske sige, hvordan han har det.

Tror du, at du har mod på at snakke med din veninde om det på den måde?

Jeg synes ikke du skal tænke for meget over, at drengen er din bedste vens fætter. Hvis du rigtig godt kan lide ham og han måske også godt kan lide dig, så tror jeg, at det er lige meget, at han kender din bedste ven.

BørneTelefonen har lavet en side, hvor du kan læse mere om kærlighed og det at være forelsket. Måske kan det være en hjælp for dig at læse lidt mere der. Du kan se siden HER.

Jeg håber meget, at du kan bruge mit svar. Du må altid gerne skrive til BørneTelefonen igen eller ringe på tlf. 116111.

Varme hilsner fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat