Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tror jeg har stress…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år! 
Jeg kan virkelig godt forstå, du gerne vil finde ud af, hvordan du får ro og falder i søvn om aftenen, så du kan være frisk til at gå i skole. Jeg kan forstå på dit brev, at dine forældres råd om at lade være med at spille computer og se TV inden sengetid ikke helt har virket. Det er stærkt, at du bliver ved med at søge efter en løsning.

Du skriver, du tror, du har stress. Det er alvorlig, uanset om man er barn eller voksen. Derfor er det rigtigt godt, at du tager dig selv alvorligt på dette felt. Jeg tænker på, om du mon har fortalt dine forældre, at du har fulgt deres råd, men at du stadig har perioder, hvor du bliver rigtig ked af det, og urolig, så du ikke kan falde til ro? 

Om du har stress eller ej, kan jeg ikke sige noget om. Måske er der noget bestemt, der bekymrer dig for tiden? Kunne der være noget i skolen, derhjemme eller med vennerne, der gør dig ked af det? 

Jeg foreslår, at du viser dine forældre dit brev og mit svar – så I sammen kan tale om, hvordan du har det, og hvad din uro kan skyldes. Så kan I overveje, om I skal tale med din læge - eller sundhedsplejersken på din skole.

Hvis du tænker, det er svært at tale med dine forældre, så kan du også vælge at tale med en anden voksen. Fx din lærer, en vens mor eller en voksen fra din familie. Det kan også være, at en af dine venner kan være en støtte for dig og hjælpe dig med at få talt med en voksen.

Jeg ved, at det hjælper nogen at føre en slags dagbog. Du kan skrive ned, hvilke tanker og følelser, der kommer til dig. Det behøver ikke være en bog, du skriver i. Det kan være en blok eller din computer. Det kan være en støtte for dig, når du skal tale med dine forældre, din læge eller andre om, hvordan du har det. Den kan måske også hjælpe med at give et overblik over, hvor mange dage i løbet af ugen eller måneden, du føler uro. Og så kan du måske også få overblik over, om dine tanker og følelser hænger sammen med nogle ting, der sker omkring dig.

Det lyder måske lidt bøvlet - men det behøver det ikke være. Du behøver ikke tænke på at skrive lange sætninger. Det kan være stikord. Og, du behøver ikke tænke på, hvordan du staver, eller hvordan du stiller det op. Det er ingen dansk stil.

Jeg foreslår dette, fordi der er en grund til, at der kommer tanker og følelser til dig, Din krop fortæller dig, at der er noget, der ikke er helt godt for dig. Og du kan hjælpe dig selv ved at finde ud af, hvad det er. Derfor er det bare SÅ godt, at du reagerer og søger hjælp!

Jeg håber, du kan bruge mine idéer. Du er velkommen til at ringe Børnetelefonen for at tale mere om, hvad du kan gøre. Tag også et kig i vores Brevkasse. Der er flere børn, der har skrevet til os om stress. Måske vil du have glæde af at læse deres breve. 

Mange hilsner og held og lykke til dig fra Brevkassen

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat