Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg tænder på at slås

Jeg er en dreng på 13 som elsker at slås og se slåskampe men jeg er ik en der filmer det og lægger det ud på de socalie medier men jeg ved ik hvad jeg skal gøre

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13

Slåskampe er mange ting. Og ikke kun noget dårligt.

Mange unge (og voksne) elsker at slås: Det er sjovt at tage fat i andre og at overraske andre. At vælte andre om kuld og drille dem. At prøve sine kræfter af på andre. At være tæt på andre. Det kan være SÅ sjovt at slås.

Når andre personer er ‘med på’ slåskampen, er den ligesom leg. Man er gode venner bagefter.

Men: Det er vigtigt at alle i en slåskamp ‘er med på legen’. Men det kan jeg fornemme, at du allerede ved.

Jeg kan se, at du forstår ‘regler’. For du filmer ikke. Og du lægger ikke slåskampe ud. Det er godt. Det virker som om, at du tænker dig godt om. Du skriver endda ind til mig for at få et råd til, hvad du kan gøre.

Måske bliver du i tvivl om, at du slås for meget? Måske bliver du i tvivl om, at dine ‘modstandere’ i kampen synes, at alt er OK?

Hvis der er sådan, så kan jeg godt forstå dig. Jeg har tre ideer:

1.

Forslå din far eller mor, at du kan gå til kampsport. Tror du det er muligt? Du kan fortælle om, at du kommer i god form. Du lærer reglerne for at slås . Og du kan få gode kammerater, der er med på at slås. Kan du måske lade din far eller mor læse dette brev? Så kan de se, at du tænker så meget over tingene, at du har skrevet herind.

2.

Måske kan du ikke få dine forældre til at se ideen. Så tal med din lærer. Din lærer kan måske også tale med dine forældre om, at det ville være rigtigt smart for dig at gå til noget ‘kamp-agtigt’. For hvis du går til en (kamp)sport, så lærer du en masse – der gør alting nemmere for dig at være i skolen og blandt andre unge. Du bliver bedre til at styre trangen til at slås – når trangen rammer dig. Du kan måske også vise din lærer det, vi har skrevet til hinanden?

3.

Måske er det muligt for dig, at tale med dem, som du slås med. Spørg undervejs i kampen: ‘Er du OK?’ Vær ikke bange for at sige undskyld, hvis du ramte for hårdt – eller forkert. Det gælder om at finde en god måde at slås på. I kan også på forhånd aftale ting, man IKKE må i slåskampen.

Jeg håber, at du får mange gode og sjove slåskampe – og undgår de dårlige. Jeg håber også, at du får talt lidt med de voksne – så de kan hjælpe dig videre.

Måske har du lyst til at tale mere med os? Så ring 116 111. Så kan vi sammen finde flere ideer.

 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

 

 

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat