Brev

jeg mister selvtilliden i alt der handler om skolen.

Jeg er en pige på 14 år og jeg går i 7. klasse.

Jeg har et ret underligt problem. jeg går på en ritgig god skole og i en rigtig god klasse. i min klasse er vi rigtig søde ved hinanden og vi har det ritig sjovt sammen. Idet hele taget er vi bare ritig gode til at passe på hinanden og indrage alle i fællesskabet.og jeg kan også ritig godt lide min lærere. men jeg har det rigtig svært med skolen lige for tiden. jeg synes bare at alt er så svært. Jeg er rigtig dårlig til engelsk. nogle af dem der går i 5-6 klasse er bedre end mig. jeg føler mig bare så meget bagud i engelsk. Jeg tør aldrig sige noget i timerne og derfor bliver jeg heller aldrig bedre.
 
Jeg ved ikke hvordan jeg skal blive bedre og jeg frygter hele tiden terminsprøverne i 8. klasse om et halvt år og afgansgprøven i niende. i de andre fag klarer jeg mig ret godt. men jeg er en lidt stille pige der aldrig siger så meget i timerne. hver gang vi skal lave fremlæggelser eller større opgaver i skolen (hvilket vi gør meget tit) bliver jeg så ked af det og føler bare at jeg aldrig kan lave en god opgave. jeg kan ikke sove om natten og bliver fuldstændig vildt nervøs og kan slet ikke slappe af før opagven er helt færdig. i denne uge har vi lavet projektopgaver og de skal fremlægges imorgen. jeg er SÅ bange og kan slet ikke tænke på at skulle fremlægge det.

Tit ville jeg bare ønske at jeg var lille. når jeg ser de små børn på skolen lege mens jeg sidder med en kæmpe opgave. bliver jeg bare så ked af det og tænker bare at de er enormt heldige.jeg ved ikke hvordan jeg skal komme af med denne angst i skolen og blive bedre til engelsk. det er virkelig noget der går mig på.

kærlig hilsen S.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev om at du er ked af, at du ikke er så god til engelsk, og at du bliver nervøs når du skal fremlægge i skolen.

Jeg håber, at det gik godt med at fremlægge din projektopgave

J

Du skriver i dit brev, at du føler dig bagud i engelsk, og at du er bange for, at du ikke når at blive god nok til terminsprøven i 8. og afgangseksamen. Jeg tænker, at der er flere måder, hvorpå du kan træne dig til måske at blive bedre til engelsk. Du kan se noget mere fjernsyn, hvor de snakker engelsk, og hvis der så er danske undertekster kan du dække dem til med et stykke papir – på den måde bliver du bedre til at forstå sproget. Hvis du gerne vil være bedre til at tale det også, tænker jeg at du kan prøve at høre dine forældre, om de vil være med til, at I ved aftensmaden kun snakker engelsk til hinanden..? Eller måske du kunne aftale med en veninde, at I en eftermiddag om ugen kun snakker engelsk til hinanden.

En anden mulighed kunne være, at nogen i din familie kan finde en, som taler flydende engelsk, som ville kunne sætte lidt tid af til at tale med dig engang i mellem - måske kunne dine forældre hjælpe dig med at finde en ældre elev / studerende, som kunne give dig enetimer. Jeg ved ikke, om du har lettest ved at tale engelsk til nogen du kender, eller til nogen du ikke kender - derfor foreslår jeg begge muligheder, så du har lidt forskelligt at overveje.  

Du fortæller også i dit brev, at du bliver rigtig nervøs, når du skal fremlægge noget, men at du faktisk klarer dig godt i alle fag, på nær engelsk. Jeg tænker derfor, at du måske bliver nervøs, fordi du skal sige noget højt og ikke fordi du er bange for, at du ikke kan finde ud af det, er det mon rigtigt..? Har du prøvet at tænke over, hvorfor du ikke synes, det er så rart at skulle sige noget højt i klassen..? Måske du kunne tage en snak med din klasselærer om, at du synes det er rigtig svært at skulle sige noget foran hele klassen, men at du faktisk gerne vil blive bedre til det, så kan det være, at han eller hun kan hjælpe dig lidt på vej. Noget andet du kan gøre, er at du kan øve dig i at fremlægge derhjemme, enten foran dine forældre, eller måske bare foran spejlet helt for dig selv. Nogen gange hjælper det, at man har hørt sig selv sige tingene højt.

Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive herind igen, eller ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og tale videre med en af de søde rådgivere.

De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat