Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har det svært

Hej BørneTelefonen. Jeg har det svært fordi, nogle gange glemmer jeg at lave mine lektier. Alle mine lærer bliver sur bliver mig hvis jeg glemmer dem, og det gør mine mor og far også, de siger bare at det er en dårlig undskyldning. Jeg har ikke nogen lærer som jeg har det tryk ved. Nogle gange går jeg grædende i seng fordi jeg godt ved hvad der kommer til at ske. Min far sagde til jeg om hvis jeg var dement, og det gjorde mig ked af det fordi det ved han godt jeg ikke er. Nogle gange har jeg selvmordstanker fordi jeg tænker hvis alle folk synes jeg er dum, bliver jeg så til noget. Jeg er bange for komme i skole for for der er noget racisme og kropsdiskriminerende ting mod mig. Især i idræt. Nå jeg har ikke noget at sige mere men hvad skal jeg gøre.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,

Jeg kan godt forstå, at du får tunge tanker om meningen med livet, når du frygter andre synes, du er dum.

Jeg kan godt forstå, hvis du tvivler på dig selv, når din far kalder dig dement. Det kunne godt lyde lidt som om, at han helt har glemt hvordan det er at være 13 år. Jeg taler nok også med langt flere 13-årige end ham – og jeg ved, at mange har det som dig.

Det lyder som om, at du har meget ansvar. Måske endda for meget. Jeg ved nemlig at rigtig mange børn og unge har det med at glemme ting. Det er faktisk ret almindeligt.

Det gør det selvfølgelig ikke mindre træls. Men måske netop fordi det er så almindeligt, så er det også helt okay, hvis man har brug for hjælp til at huske ting. Sådan tror jeg faktisk de fleste har det.

Mange voksne har huskelister, så de ikke glemmer. Nogle har endda små bøger de bærer rundt på, hvor de skriver ned hver gang de har ting som de skal huske.

Netop det, at du mærker det, der er svært og søger hjælp, viser mig, hvad du kan blive til. Det er langt fra alle i din alder, der kender sig selv så godt.

Du vil så gerne blive bedre til at huske. Det forstår jeg godt. Der er flere ting du kan gøre, hvis du gerne vil blive bedre til at huske dine lektier.

Måske en lektiebog kan hjælpe dig

I gamle dage bar de fleste børn en lille bog, hvor de skrev deres lektier ned. Når de kom hjem, havde de måske aftalt et tidspunkt med deres forældre, hvor de sammen kiggede i bogen og lagde en plan for, hvordan lektierne skulle laves.

Måske du og dine forældre kan gøre noget af det samme? I kan måske også tale med dine lærere om, at de husker dig på at skrive lektierne ned?

Det er nemlig både dine forældre og læreres ansvar, at du får støtte og hjælp til det som er svært. Det er både i forhold til lektier men faktisk også det du beskriver om at være bange for at komme i skole.

Jeg bliver bekymret for dig når du fortæller, at du oplever racisme og kropsdiskrimination. Det lyder helt forkert.

Du har ret til beskyttelse mod racisme og diskrimination. Det betyder, at din skole skal sikre, at der er plads til alle børn. Sådan lyder det slet ikke som om, at det er lige nu.

Derfor er det også rigtig godt, at du fortæller mig det også. Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er rigtig svært og ikke har lyst til at komme i skole. Men det skal ændres.

Jeg tror på, at du vil kunne få det bedre. Men det kræver, at du får den hjælp som du har ret til.

Det føles måske ikke altid sådan, men du er stærk og du modig.  Det lyder som om, at fællesskabet er utrygt. Måske der også er andre i din skole, der har det svært som dig. Det er ikke altid let at være den første, der siger fra og beder om hjælp. Men det har du gjort nu.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at du har så meget inde i dig, som kan hjælpe andre. For ved at række ud efter hjælp til dig selv, tror jeg også du vil kunne hjælpe andre børn i din skole.

Har du mon fortalt andre om, hvordan det er i skolen? Måske dine forældre? Som sagt er det både dine forældre og lærers ansvar, at du får det bedre og ikke oplever diskrimination. Derfor er det også vigtigt at de ved, hvad der foregår så de kan hjælpe dig.

Måske du kan tage et kig på denne side, hvis det er svært at få sagt. Her har vi samlet nogle gode råd til, hvordan man fortælle svære ting til andre.

Måske du netop skriver til os fordi du ikke føler, at du har nogen at tale med. Du skriver også, at du ikke føler dig tryg ved dine lærere og nogle gange græder dig selv i søvn.

Jeg håber, at du med mit brev har indset, at du gerne må bede de voksne om hjælp. At du forstår, at det er helt almindeligt, at man som barn har brug for både lektiehjælp og beskyttelse mod racisme og diskrimination.

Jeg håber, at det har givet dig mod på at tale med dine forældre og lærere om de svære ting.

Du kan læse mere om racisme og forskelsbehandling her. Her kan du se videoer, hvor andre fortæller om deres oplevelser med racisme og finde råd til, hvad du kan gøre.

Hvis du ikke føler dig klar, kan du altid ringe til os på BørneTelefonen. En rådgiver vil også kunne fortælle dig lidt mere om, hvordan vi hjælper andre børn, der har det ligesom dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat