Kære pige 12 år
Jeg forstår godt, at du synes det kan være svært at være dig selv og at slappe af, uanset hvor du er.
I skolen er det svært både fagligt og dét at blive en del af fællesskabet, og hjemme oplever du at skændes med din mor og far. Du har været ærlig med , hvordan du har det og delt det med dine forældre. Selvom du ikke føler, at det hjalp hos hverken psykolog eller coach, så synes jeg at det er mega godt at du ikke går alene med dine tanker og følelser. Det er en utrolig god ting at kunne bede om hjælp. Og det kan du. Det fortæller mig at du faktisk ønsker at få det godt.
Jeg vil gerne prøve at komme med nogle råd til dig, som måske kan hjælpe.
Det lyder til, at det var godt og det rigtige for dig med et skoleskift. Det er aldrig rart eller på nogen måde okay, at der sker mobning. Men selvom det er et overstået kapitel, fordi det er en ny skole, så er det meget naturligt, at der er ting der fortsat føles svære.
Man kan se mobningen, som et stort sår, der ER kommet sårskorpe på, og endda blevet til et ar. Men der skal ikke så meget til, førend man mærker arret, eller skorpen ryger af, og der går lidt hul på såret. Eksempelvis hvis man føler sig udenfor og afvist? Man kan faktisk have endnu mere brug for at blive set og være en del af klassens fællesskab. Men det kan også påvirke ens koncentration og indlæring, og have indflydelse på det faglige Måske også det, du oplever?
Jeg tænker, at meget af det som føles svært, kan handle om de sår mobningen kan have givet dig. Men jeg tænker og tror på, at du kan komme til at lægge det endnu mere bag dig og få flere venner og få det bedre i skolen. Men det tager tid.
Jeg vil foreslå dig, at prøve at tage én dag af gangen. Når du vågner om morgenen, så forsøg at tænke: ” I dag bliver en god dag “. Og igen inden du skal sove, så forsøg at huske på en af de gode ting, som er sket. Så minder du hjernen om, at der også er rare ting i dit liv. Du kan også skrive det ned ?
Men måske også øve dig på at være dig selv, og lade masken blive derhjemme? Jeg forstår så meget dit ønske om at andre skal kunne lide dig, og ønsket om en masse venner. Men jeg ved fra andre børn, at de værdsætter ærlighed højt i forhold venskab. Selvom du lige nu føler dig usynlig, så tror jeg på at du bliver mere synlig og lettere får venner, hvis du er dig selv. Måske der bare går lidt længere tid?
Mobning påvirker tit ens selvværd. Hvis du har lyst til at styrke det, så se mere her: Selvværdsøvelse
Jeg tænker at dine forældre også ønsker og håber at alt kunne være godt nu. De vil bare gerne hjælpe, men ved ikke hvad de mere skal gøre. I stedet kommer I til at skændes.
Men da det lyder til at I også kan have det godt med hinanden? – kunne du prøve at foreslå dem at kontakte vores forældretelefon: se mere her: foraeldretelefonen ? Der sidder voksne som kan give dine forældre nogle råd til hvordan de kan hjælpe dig med det som er svært.
Det kan være råd og hjælp der er med til at I alle kan få det bedre, også med hinanden.
Men jeg håber at du snart oplever at have det bare lidt bedre i dit liv, både i din nye klasse og derhjemme.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
