Kære pige på 14 år
Der er absolut ikke noget galt med dig! Faktisk er du helt normal.
Der er rigtig mange unge mennesker, der får det ligesom dig i løbet af skoleforløbet. Du skal derfor ikke fortvivle eller blive mere træt af det hele end højst nødvendigt. Det er "bare" en fase, og jeg lover dig, at den går over.
Det, der nok er på spil, er, at du befinder dig i en overgangsfase; lige midt imellem barn og ung, og det er altså ikke et let sted at befinde sig.
Du bliver mere og mere bevidst omkring dig selv, dine følelser og dine omgivelser, og du opfatter højst sandsynlig ikke dig selv som et barn længere. Men jo heller ikke som voksen. Og når man ikke helt kan definere, hvad man er, så kan man nemt gå og blive frustreret og ked af det uden at kunne forklare, hvad det handler om, andet end at det måske er en indre uro. Jeg gætter på, at du måske også går med spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvorfor er jeg sådan? Hvorfor er jeg ikke bare ligesom hende/ham? Det er gode spørgsmål at stille, men også ret krævende at finde et svar. Men, måske er der mere end et svar til spørgsmålet. Det skifter oftest fra det ene øjeblik til det andet. Det en stor del af det at finde vejen til sig selv. Det er ikke altid nemt, men en del af livet vi svømmer lidt rundt i, og finder en retning for en tid.
I skolen stilles der større krav til dig, mens du selv muligvis har mest behov for ro og fred til at finde ud af, hvem du egentlig er, og hvordan du gerne vil være. Der er altså ting, der er blevet mere vigtige, end de før var. Derfor kan man godt opleve, at skolen træder i baggrunden for en stund - og nærmest virker forstyrrende for ens liv.
Jeg kan også godt forstå, at det er irriterende med den lange transporttid, men mon ikke du kan udnytte tiden til lektier eller fordybe dig i noget, som er godt for dig?
Desuden sker der så meget hormonelt i din alder, som gør, at mange unge mennesker ofte er meget trætte. Og når man er træt, så kan det være rigtig svært at se meningen med de ting, man er tvunget til; fx at gå i skole. Der er også brug for god søvn og hvile, sund kost og bevægelse. Brug tid på det, der føles rigtig og rart for dig.
Det er ærgerligt, at du ikke er glad for din klasselærer, for forholdet til lærerne er for mange mennesker meget vigtigt i forhold til motivation for et fag eller for at gå i skole. Kunne en snak med eller en mail til din klasselærer hjælpe?
Det er godt, at du har talt med din UU-vejleder, selvom det ikke har hjulpet, for det betyder, at du arbejder på at få det bedre.
Det kunne måske være en idé at tale med skolepsykologen, for han/hun kan hjælpe dig med at sortere lidt i dine tanker og følelser omkring både dig selv og din skolegang, så du får mere styr på, hvad det egentlig er, der gør dig ked af det, og hvordan du får det bedre. Det synes jeg, at du skal tale med dine forældre om.
Det er ikke unormalt, at man kan være ked af det uden at kunne forklare, hvad det præcis er, der går én på. Det er sådan noget, man har brug for at få snakket om med fx en lærer, sine forældre eller en psykolog. Man behøver ikke altid lige at kunne sige, hvorfor man er ked af det. Det håber jeg, at du kan finde lidt ro i.
Du må også meget gerne ringe til BørneTelefonen 116111, hvor du kan snakke lidt med en rådgiver. Det er gratis, og du er anonym.
Ofte er det, når man taler om tingene med andre, at man bliver klogere på sig selv.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
