Kære pige på 11 år.
Mange tak for dit brev. Det er virkelig stærkt gået, at du skriver ind om dit problem med, at du føler dig udenfor.
Det er slet ikke rart at opleve sig holdt udenfor og sidde og kigge på at andre, der har det så sjovt. Derfor er det mega sejt, at du handler på det og skriver om det.
Det fortæller mig, at du er en pige, der er meget social. Den holdning mener jeg, du godt kan være stolt af. Du vil gerne sidde sammen med dine to veninder, fremfor at sidde ved siden af tilfældige i klassen.
Jeg tænker, at det er en god ide, at du taler med nogen om, hvordan du har det. Har du mon mod til at sige til dine veninder, at du føler dig så meget udenfor. Ved de mon, at du har det sådan, som du skriver i dit brev?
En anden ting, jeg er er lidt nysgerrig på er, hvordan din klasse ellers er at gå i? Er der rart eller er der utrygt? Er der mon andre, der føler sig holdt udenfor, eller er der sammenhold i klassen?
Jeg tænker, det er vigtigt, at du er klar over, at det er dine læreres ansvar at sikre, det er rart og trygt at være i klassen for alle. Lærerne skal hjælpe med at skabe trivsel og venskaber, så ingen oplever, der er uretfærdighed og føler sig som noget, de ikke har lyst til. Det skriver jeg, fordi du fortæller i brevet, du skriver alt ned for de andre og føler dig som den kloge pige i klassen.
Det lyder ikke, som om det er en rolle, du har lyst til at have. Derfor tænker jeg, det er vigtigt at du får fortalt en lærer, hvordan det er at være dig. Er der mon en lærer, du er tryg ved, som du kan tage denne snak med?
Hvis du mener, du går i en god klasse, er der så mon andre i klassen, du også kan blive veninder med? Nogle som du snakker godt med? Jeg tænker, du vil føle dig gladere og mere indenfor i klassen, hvis du får dannet endnu flere venskaber. Hvad mon du mener om dette?
Som jeg skrev er det meget vigtigt, at din lærer og dine veninder får at vide, hvordan du har det. Jeg tænker også, det er en god ide at fortælle din far eller mor, hvordan du har det. Måske kan dine forældre støtte dig i at få talt med din lærer om de følelser og tanker, du går med.
Nogen gange kan det være lidt svært at få fortalt andre, hvordan man har det. Jeg ved fra andre børn og unge at det kan være en hjælp at vise det brev, de har skrevet til os og mit svar. Mon det kunne være en hjælp for dig at give dit brev til de voksne, du gerne vil snakke med?
Jeg håber meget, du har mod på at dele dine tanker med dine veninder, din lærer og dine forældre, så du kan få hjælp til at få det bedre. Grunden til at jeg svarer, du skal tale med nogen er, fordi det ikke er okay, at du skal føle dig så meget udenfor i klassen. Du skal have støtte, så du kan få det bedre.
Hvis du har brug for at tale mere om det, er du velkommen til at sms é, ringe eller chatte ind på BørneTelefonen på 116 111. Der sidder altid en sød rådgiver, som er parat til at lytte til dig og komme med flere ideer til, hvad du kan gøre.
Jeg har en rigtig god fornemmelse af, du nok skal handle på det og finde en løsning.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
