Jeg føler mig konstant utilpas på min efterskole

Kære du

Børn og unge, der har været udsat for mobning kan bære usikkerhed, utryghed og andre svære følelser med sig, selv om mobningen er slut. Jeg tænker på,om det kan være med til, at du mærker utilpashed ved skolen? Mon du fået mulighed for at tal om alle de ting og følelser du har gennemlevet fra mobningen godt igennem? Måske er det en professionel psykolog, du har brug for at få talt det igennem med, en der kan snakke med dig om at slippe de gamle ting og blive mere tryg i de nye ting, uden at utilpasheden kommer frem i situationer, der minder om noget fra tiden med mobning. Mon det vil være en idé for dig at få nogle snakke med en psykolog? Hvis din kontaktlærer ved, at du har været udsat for mobning tidligere, så er det måske også lidt nemmere at forstå, at du har brug støtte til at få utilpasheden til at forsvinde eller dæmpe sig?

Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret, når du føler, at du ikke bliver forstået. Det kan være så svært at forklare, hvad der er galt – også selv om man egentlig gerne vil. Der er forskel på, om man taler sammen for at løse et problem, eller man taler sammen for at lytte til en anden. Dine forældre og kontaktlærer har måske behov for at finde ud af, hvad der er galt, så de kan løse problemet. Hvordan ville du have det med, at de bare lyttede til dig uden at skulle komme med løsninger? Eller forventer du, at de hjælper dig med en løsning? Hvis du gerne vil lyttes til, så er det måske nogle andre end dine forældre og kontaktlærer du skal tale med. Eller du kan sige til dem, at du gerne vil tale med dem, men at de bare skal lytte.

Du skriver, at det at du tager hjem når du ikke kan overskue tingene, måske kan være med til at du nogle gange føler dig udenfor. Jeg bliver så imponeret over, at du kan se det på den måde. Det fortæller mig, at du kan se ind i dig selv – og det er super sejt at du kan det - også når du mærker et pres.

Den styrke tænker jeg, at du skal bruge. Prøv at tænke på, at dit ophold på efterskolen skal gøre, at du lærer dig selv endnu bedre at kende. Når man i en længere periode har været i noget der er svært, så kan det være en stor hjælp at gøre noget helt anderledes. Prøv at mærke efter, hvad der er godt for dig og hvad der giver dig god energi. Er det fx gå- eller løbeture med musik i ørerne alene, med din roomie eller en anden? Er det en god bog, der kan give dig pauser fra dine tanker? Er det at hjælpe til i køkkenet? Er det at lægge puslespil eller spille computer? Når du har besluttet dig, så skal du vove dig ud i at prøve det nye. Undervejs kan du skrive dagbog – det kan være med til at styre dine tanker. Skriv fx hvordan de forskellige ting virker på dig - både det gode ved og det mindre gode.

Der er også nogen der får energi ved at sætte sig et mål. Hvis du vil gøre det, så sørg for at målet er realistisk og rimeligt at nå - det må ikke være for stort. Det kan fx være et mål om,  at du skal være på efterskolen en fredag til lørdag, hvor din roomie også er der, men at du får din søndag derhjemme. Det vil jo også være at gøre noget andet, end det du plejer.

Du skriver, at du føler dig ekstra stresset for tiden, fordi du højst sandsynligt skal til en optagelsesprøve. Er det muligt, at du allerede nu kan finde ud af, om du skal til optagelsesprøve? Det kan måske lette noget af presset, hvis du kender svaret. Det kan skolens studievejleder sikkert hjælpe dig med at undersøge.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af ideerne eller at brevet kan hjælpe dig med selv at finde andre ideer. Du kan jo overveje at læse brevet sammen med din roomie. Hun lyder som en utrolig sød og forstående pige, som måske kan være med til at finde på ideer.

Jeg vil ønske dig super meget held og lykke med de næste fire måneder.

Mange kærlige tanker og hilsner fra BørneTelefonen