Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er mega ked af det

Hey bb
Jeg er en pige på 13 år. Jeg har en kæreste som også er 13. Vi har været meget itvivl så vi har begge besluttet at holde vores forhold hemmeligt over for alle, venner familie.

Jeg har ikke særlig mange venner, jeg kan self gå hen til alle men det er ik lige altid man føler sig velkommen. Der er også to mega lede og modbydelig piger, som er tvillinger og holder sammen og støtter hinanden. Det er bare mega irriterende at de skal være så lede. Jeg føler ikke jeg har nogen ud over min kæreste self men folk ved jo ik vi er sammen så kan ik rigtig være sammen med ham. Jeg er også ved at se en rigtige sød pige, siger DSV ik navnet, men hun virker mega sød og vil gerne lære hende bedere at kende.

Mine forældre ved godt at jeg har det så svært, så de har self tænkt sig at hjælpe mig. Den eneste løsning de ser er at skifte skole. Jeg vil rigtige gerne, men vil heller ik væk fra min søde dejlig kæreste som ingen ved jeg er sammen med, heller ikke mine forældre. Jeg skal prøve en uge på en anden skole, for at se om det er noget, men vær gang jeg tænker på at jeg skal være en uge der bliver jeg rigtig ked, for jeg vil jo ikke væk fra min kæreste.

Jeg har også fået hans mening i det her og han syntes at hvis jeg vil, så skal jeg gøre det. Han siger også han ved jeg kan lide ham og jeg ik skal stoppe bare pga ham. Jeg er rigtige glad for hans mening men jeg bliver stadig ked over at tænke på det. Jeg er sikker på at måske får det bedere på den anden skole, som ikke er sikkert jeg skal gå der, men hvordan kan jeg måske lade vær med at blive ked?

Jeg skal også lige siges at min bedste veninde er mega tarvelig, hun bebrejder mig kun for alle fejlene jeg har lavet. Det er ik sjovt, så hvordan kan jeg sige på en pæn måde at jeg vil holde på lidt væk fra hende?

En anden ting et også at hvis og kun HVIS jeg skal skifte skole, ved jeg ikke om fortsætter med min dejlige og søde kæreste som jeg gerne vil. Jeg tror ikke han acceptere at være kærester med mig hvis jeg går på en anden skole, men vil ikke miste han.

Håber i virkelig meget vil hjælpe mig….. plzzzz svar!!!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 13 år.

Tak for dit meget fine brev.

Jeg forstår godt at du synes det er svært at vælge om du skal skifte skole for at få det bedre  eller blive på samme skole som din kæreste, som du er rigtig glad for.

Han lyder til at være en ret sød kæreste, som gerne vil have at du skal have det godt! Han synes at du skal gøre hvad DU vil og vil ikke at bestemme hvad du skal gøre. Men når nu han er så sød, forstår jeg også godt at du kan være bange for at miste ham.

Det er også godt at høre, at du har forældre der lytter til dig og gerne vil hjælpe dig.

Vi får flere breve fra børn som synes det er svært at vælge i forhold til det med at skifte skole. Tit er der både gode og dårlige ting ved den skole man er på..så det er sjældent et let valg.  Samtidig er der meget man ikke ved om den nye skole. Og når noget er nyt og ukendt, så er det for mange lig med at man kan mærke usikkerhed og nervøsitet. Mon du kan genkende det?

Men jeg synes faktisk at det lyder som en god ide, det med at prøve en uge på den nye skole inden du/I skal beslutte dig. Forstår godt at du kan blive ked af det, fordi det måske får dig til at tænke på at du skal væk fra din kæreste og den søde pige? Jeg tænker derfor at du skal prøve at sige til dig selv at det kun er en uge til at starte med, når du er ved at blive ked af det!

Hvis du og din kæreste er så glade for hinanden, så tror jeg  også på at der skal mere end et skoleskift til for at skille jer ad. Jeg ved fra andre der er kærester, at når man har mobiltelefoner, så er beskeder også med til at styrke forholdet, hvis ikke man ser hinanden så tit. Måske det også kan være det for jer?

Men inden du beslutter dig om skoleskift,  hvordan du mon vil have det med at snakke med den søde pige om, at du er i tvivl? I kender ikke hinanden så godt endnu, men måske hun vil lytte til dig og kan komme med nogle gode råd. Nogle gange kan det at betro sig til en anden også være med til, at man kommer tættere på og lærer hinanden bedre at kende. Måske du kan følge den tanke?

Jeg ved dog fra andre børn og unge at det også kan være svært at sige, at det er én selv der har et problem… Måske du kender til det? Især også når du ikke har fortalt nogle andre om, at du har en kæreste. Nogle synes så at det er lidt lettere hvis man i stedet siger, at det er én man kender der har et problem… Når så der kommer forslag til løsning af problemet, kan man måske bruge det til sig selv i stedet. Tænker om det var en ide for dig?

Jeg vil faktisk også foreslå dig, at du er ærlig overfor dine forældre. Jeg ved ikke hvorfor du har valgt at skjule det med din kæreste for dem. Men jeg synes at du skal fortælle eller skrive til dem om din søde kæreste, og hvorfor du tøver med at skifte skole. Jeg tænker, at hvis du er ærlig i forhold til det med din kæreste, så kan det hjælpe dine forældre til bedre at forstå hvorfor du kan være i tvivl.

Hvis du synes at det er svært at fortælle dem om det, kan du måske starte med at vise dem dette brev?

Jeg synes at det er så godt at du skriver og beder om hjælp. Du er nemlig også rigtig god til at fortælle om dine tanker og følelser og derfor tror jeg også på, at du kan være modig og sige det til dine forældre.

Jeg håber at du finder ud af om du bliver glad for et skoleskift. Men også at du og din kæreste kan fortsætte med at være kærester, uanset hvad du skal.

 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat