Kære pige på 13 år
Det er godt, at du skriver og fortæller om din tristhed her til. Du har prøvet at gøre dine forældre opmærksomme på, at der er noget galt, men de har ikke fanget dine signaler.
Det er ikke rart, men godt at du ikke giver op, og godt at du har lyst til at dine forældre skal vide det.
I din alder kan det være rigtig svært at starte på en ny skole, og tit har man brug for lidt hjælp før man falder til. Der er jo mange ting, der kan være svære, f.eks. at få venner, så man føler, man er en del af klassen, at lære lærerne at kende, at finde ud af det faglige og at finde ud af, hvordan kulturen er på den nye skole. Så det er ikke så mærkeligt, at det kan være svært, især når man er teenager og måske lidt usikker på sig selv.
Jeg vil foreslå, at du mere direkte får fortalt dine forældre, hvor trist, du føler dig. Hvis du synes, det er svært at sige, kan du vise dem dit brev eller skrive et andet brev til dem, hvor du beder om deres hjælp. Tit hjælper det nemlig bare at få snakket om det, der brænder på.
Det er også en god idé, at du og dine forældre får snakket med din klasselærer om, hvordan du trives i din nye skole og får snakket igennem, hvad der kan hjælpe dig til at få det bedre.
På nogle skoler er de rigtig gode til at tage i mod nye elever, og har lavet en plan for, hvordan man hjælper en ny elev godt ind i klassen. Fordi man ved, at det tit er svært at være den nye, og dem som er i klassen kan være generte eller usikre på, hvad de skal gøre og sige til den nye. Mon din skole, eller klasselærer og klassen har hjulpet dig med at få det godt? Ellers vil det nok være en god ide, at de lavede en plan. Det kan være, at der er nogle klassekammerater der viser dig rundt på skolen, nogle der arbejder sammen med dig i timerne, at invitere dig med hjem til dem, eller med ud til noget hyggeligt. Så kan det også være, at du som ny elev, får mod på at inivitere dem, eller gå til noget i fritiden sammen med andre fra klassen...Vil det være noget I kan foreslå til din klasselærer, så I kan hjælpes ad med at gøre det rart at være i klassen?
Til sidst vil jeg lige sige til dig, at det er godt, at du ikke er begyndt at skære i dig selv. Den udvej, du har valgt nu, er meget bedre – nemlig at åbne op for din tristhed.
Kærlig hilsen fra BørneTelefonen
