jeg er helt i panik

Kære ung på 18 år.

Hvor er det godt, at du skriver. Jeg kan godt forstå, at du føler, at dit hoved er ved at eksplodere med alle de tanker. Du fortæller, at du pludselig er bange for, hvad der skal blive af dig. Og det lyder som om, du næsten føler, at du har mistet kontrollen i dit liv. Det er klart, at du nogle gange så får lyst til at  “putte vat i ørerne” og håbe, det går væk. Alligevel har du valgt en anden strategi ved at skrive hertil. Det er godt gået. Du formulerer dig super klart – og det er en styrke, det vil kunne hjælpe dig med også at være åben overfor andre om, hvordan du har det.

For mig lyder det som om, at du har haft susende travl med at leve op til en masse forventninger. I forbindelsen med de forskellige fag i gymnasiet, træning, praktiske ting og et succesfuld social liv. Og pludselig opdager du, at du selv er blevet væk i din stræben på at gøre dit bedste og nå det hele.

Det lyder som om, at du er nået dertil, hvor dine tanker fylder så meget, at hele din situation kommer til at virker uoverskuelig.

Hvis man også går alene med disse tanker, kan man tro, at man er den eneste, der har det sådan. Men jeg ved, at du ikke er alene. Vi får flere henvendelser fra børn og unge, der føler sig presset af krav og forventninger – både fra sig selv, skolen og kammeraterne. Har du derfor prøvet at tale med nogen om det?  Du vil sikkert kunne finde forståelse hos flere af dine klassekammerater.

Vi får tit brev fra unge på din alder, der oplever, at det er udfordrende at gå på gymnasiet. Niveauet er højre end i folkeskolen. Samtidig skal man i større grad selv skabe overblik og sætte struktur på sin dag for at nå det hele og følge med. Det kan være en stor opgave, og jeg tænker netop, at din studievejleder kan hjælpe dig med denne struktur, hvis du er åben om, hvordan du har det.

Du fortæller dog, at din studievejleder er i røven på dig hele tiden. Måske oplever du derfor ikke at få den støtte og hjælp herfra, som du faktisk har brug for. Måske du skulle prøve at fortælle ham ærligt, hvordan det er at være dig, og hvorfor du er bagefter. Når jeg læser dit brev, er det tydeligt at fornemme, hvor “fyldt”, du er . Du opremser meget tydeligt alle de krav, der taler til dig hele tiden. Du kunne derfor overveje at vise ham dit brev.

Hvis ikke du oplever, at han hjælper dig, så vil jeg råde dig til at finde en anden at tale med. Jeg fornemmer, at det er første gang, at du sætter ord på alt det, der sker i dit liv? Men jeg tror, det er et vigtigt skridt mod en forandring for dig at blive ved med det. Måske ville det fx være godt for dig at tale med dine forældre om det? Og en af dine lærere. Eller en vens mor/far. Nogle gange er man nødt til at fortælle det til flere, før man finder den, der kan hjælpe.

Jeg syntes, det lyder som om, at du har gjort dit bedste og gerne vil forsætte med det. Derfor har du en stor motivation. Lige nu kan du dog næsten ikke få ro for dine tanker, der fylder det hele. Og du mangler struktur og overblik i dit liv. Det kan du få hjælp til at genskabe.

Jeg vil også råde dig til at kigge på Studenterrådgivningens hjemmeside. Studenterrådgivningen hjælper godt nok primært unge på en videregående uddannelse, men du kunne kigge på siden og læse nogle af deres pjecer om fx stress. De har også en telefonrådgivning, som du kan ringe til, hvis du oplever tvivl om din fremtidige uddannelse.

Du nævner, at du socialt tænker, at du er en ruin. Du skriver også, at det er ensomt for dig.

Når man ikke føler sig som en tryg del af en gruppe, så påvirker det ens faglighed. Derfor tænker jeg også, at du kan have brug for at få hjælp til socialt at føle dig mere tryg. Headspace er en rådgivning, hvor du kan møde op og få samtaler med en rådgiver. Det kunne måske være godt for dig at få talt mere med nogen om den ensomhed, du føler. Prøv at se nærmere på hjemmesiden – der er også gode råd til, hvordan man håndtere stress, eksamen mm.

Som en sidste ting vil jeg lige nævne, at du kan få gratis psykologhjælp gennem din kommune. Det kunne du derfor også overveje som en mulighed for at få ro på tankerne og et større overskud. Se mere på din kommunes hjemmeside.

Jeg tænker, at det må have krævet noget mod fra din side at erkende, at du er komme dertil, hvor du ikke rigtig kan finde hjem til dig selv igen.Og samtidig har du fundet modet til at fortælle det til os. At du kan det, viser, at du er klar til at tage imod hjælp. Så dit liv kan komme i en anden retning.

Nogle gange ramler tingene omkring en, og man mister overblik. At få hjælp til at genfinde fodfæstet og finden en struktur på ens hverdag kan være en kæmpe lettelse. Derfor håber jeg, at du kan alliere dig med nogen omkring dig, der kan hjælpe dig med forandringen. Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke. Og tror på, at du med få greb vil kunne finde overskuddet igen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.