Brev

Jeg brænder virkelig for det!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Jeg kan virkelig mærke, at du brænder for at skrive din bog. Og jeg tror på, at du kommer til at skrive en fantastisk bog. Hvor er det spændende.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at du kan skrive en bog i din alder og blive taget seriøst. Men, som du selv er inde på, så er det en rigtig god ide at finde ud af, hvordan man vil starte. Jeg kan godt forstå, du bliver forvirret over din søgning på nettet. For der er mange forskellige måder, man kan gå i gang på. Jeg tænker, at lige nu behøver du ikke at tænke på forlag, det kommer senere.

Jeg er jo ikke forfatter, men jeg kan fortælle dig, hvordan jeg kunne forestille mig, at du kan starte.

Først, kan du lave en lille kladde, hvor du skriver et resumé af historien. Bare i store træk, hvad den handler om. Du kan altid lave om i handlingen undervejs, når du skiver den rigtige historie. Dette er så du husker din oprindelige ide.

Så kan du gå frem efter denne metode:

1.    Skriv dine 60.000 ord eller mere.

2.    Lav afsnit/kapitler og giv overskrift til dine afsnit.

3.    Spørg nogle, om de vil læse din ufærdige bog (både voksne og unge). Få gerne flere til at læse den, måske 6 forskellige.

4.    Den feedback du får fra de forskellige, er det en god idé at tage alvorligt og eventuelt rette til.

5.    Brug måske to uger på at rette og ændre lidt i bogen, indtil du syntes at den er færdig.

6.    Nu kan du spørge en voksen om hjælp til at gennemlæse igen, for at rette sprogfejl eller andet, det kan være en voksen, som er vant til at læse tekst igennem for at kikke på sproget. Det kunne måske være en dansklærer eller din mor, hvis hun interesserer sig for sprog.

7.    Hvis du syntes, at nu er din bog færdig, så kan du finde et forlag, som du synes er godt og sende din bog til dem. Men start kun med at sende til ét forlag.

8.    Når du har fået feedback fra det ene forlag, kan det være de har nogle forslag til ændringer.

Da det er din første bog, er det en god idé at bruge lang tid på den. Brug andre menneskers feedback, fordi de fortæller dig om hvordan dit sprog er, og om det er let at forstå hvad du mener i det du skriver.

Måske vil der gå noget tid, før det lykkedes. Det kan også være, at du skriver flere bøger og historier, før det lykkedes. Det er helt almindeligt. Mange dygtige forfattere, skriver ting, som bliver afvist. Men måske kan du finde nogle hjemmesider, hvor man kan udgive noveller og historier. Her kan man også få ros og gode råd fra andre, der også interesserer sig for at skrive.

Hold fast i din drøm og i din interesse!

De kærligste hilsner

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat