Brev

Ja? Nej? Eller..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Tak for dit brev. Jeg kan godt læse, du går og tumler med en masse tanker om din skole lige nu, og det kan jeg godt forstå.

Først vil jeg sige til dig, det er dejligt at læse, du er glad for din skole. Jeg tænker, hvis du er glad for din skole og synes, de er søde, så er det måske der, du kan få den støtte, der skal til, for at du kan føle, at du kan være dig selv? 

Det er meget almindeligt, at man i perioder af sit liv, kan gå og være lidt usikker på, om man kan være sig selv. Umiddelbart lyder det jo til, at det er en god skole - og en god klasse (?)- Så jeg tænker, at det vil være godt, hvis du først prøver at finde ud af, om ikke du kan komme til at føle dig bedre tilpas der? 

Mit gæt er, at der sikkert er flere andre i din klasse, som også går rundt og er lidt bange for at være helt sig selv- og måske kunne det hjælpe jer alle sammen, hvis I på en eller anden måde kunne få snakket om det...

Jeg kan godt forstå, hvis du ind i mellem får sommerfugle i maven ved at tænke på at skifte skole. Der er næsten altid meget usikkerhed forbundet med at skifte skole, for det er jo en stor ting at kaste sig ud i med nye kammerater, nye lærere, osv. Og alle dine tanker er helt naturlige. Derfor tænker jeg, man skal overveje det nøje, inden man tager den endelige beslutning om et skoleskifte. Har du prøvet at spørge dig selv om, hvad en ny skole kan give dig? Og hvad du ønsker af en ny skole? 

Jeg tænker, det vil være godt for dig at få hjælp af en voksen, som kan hjælpe dig med at få styr på dine tanker i hovedet. Kunne du evt. snakke med dine forældre om dine tanker, og så kunne I måske tage din lærer med i snakken? Jeg ved godt, at det kan være svært at få taget hul på sådan en samtale, men tit er tanken meget værre end virkeligheden. Mange unge oplever, at når de får snakket om deres tanker med en voksen, så bliver det lettere at overskue.

Jeg håber, du kan finde lidt mere mod og få snakket med dine forældre. Du kan evt. bruge dit brev og svaret til os at snakke ud fra, det kan måske gøre snakken lidt lettere..?
Du kan også ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig om fordele og ulemper

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat