Kære R
Tusind tak for dit meget velskrevne brev. Jeg bemærkede i høj grad din stærke evne til at formulere dig omkring dine følelser og tanker. Og jeg tænker, at det er en styrke, som du kan bruge, når du skal finde din vej ud af alt det tunge – og ud i fremtiden.
Først og fremmest vil jeg sige: “Skynd dig langsomt”. Det lyder måske som en floskel – og noget voksne kaster om sig med, men det er faktisk en ret vigtig sætning i livet – generelt.
Lad mig forklare…
Du er 16 år. Jeg kan læse i dit brev, at du har kæmpet med skole og fællesskab. At du stadig kæmper. Jeg kan også læse, at du aktivt forsøger at finde veje igennem alt det tunge, der hviler på dig lige nu.
Du skriver, at du mangler motivation, energi, overskud – og det rette mindset til at komme afsted. Og med de følelser i bagagen må det virkelig være tungt at trække sig selv nogen steder. Det giver rigtig meget mening.
Forestil dig, at hver eneste tung tanke, hver eneste bekymring i dit liv er en sten. Bare en helt almindelig lille sten. Hver gang du mærker eller møder bekymringer og mørke tanker, lægger du stenen i en rygsæk, som du konstant bærer på ryggen.
Rygsækken bliver selvfølgelig tungere og tungere, for du har ikke rigtig energi og overskud til at kigge i den og måske få sorteret eller tømt ud. Det hele hober sig bare op. Mon du kan genkende dig selv i det billede?
På et tidspunkt bliver rygsækken SÅ tung, at du har svært ved at drive dig selv til at gøre noget som helst. Det koster virkelig meget energi bare at møde op, at se andre mennesker i øjnene. Man føler sig virkelig helt i knæ.
Måske er det sådan, du har det lige nu? Hvordan skal man så nogensinde komme op igen?
Jeg kan godt forstå, hvis det virker lidt endeløst, det hele. Men jeg er overbevist om, at der altid er en vej – også for dig. Men jeg er også sikker på, at den bedste vej er, hvis du har nogen at følges med. Nogen som kan støtte dig og måske hjælpe dig med at bære noget af alt det tunge, du bærer rundt på.
Du stiller spørgsmålet om, hvad du skal prioritere. Min første indskydelse er, at du skal prioritere dig selv og dit mentale helbred lige nu. Uddannelse kan vente. Tro mig. Og jeg synes bestemt, at uddannelse er vigtigt, men den kan man vælge, når man er klar. Også selvom der går flere år. Jeg vil helt klart anbefale, at du ikke lader dig presse af tankerne om uddannelse.
Tænk på dig selv. Hvad gør dig glad? Hvad giver dig energi? Bare i små doser. Det behøver ikke være den store lykke du med det samme stiler efter. Små skridt er også vigtige.
Lav en liste over alle de små og større ting, der giver dig energi og kræfter til at møde det, som måske kan tynge. Gør den så lang, du kan. Det kan være alt fra et varmt brusebad, når nogen smiler tilbage til dig, et glas mælk – ja, hvad ved jeg. Kig derefter på listen og overvej følgende: Hvad kan du SELV gøre noget ved, og hvad afhænger af andre mennesker.
Jeg tror på, at andre mennesker er vigtige i vores liv. Også selvom det kan dræne vores energi. Og jeg tror på, at vi ikke skal klare alting alene. Vi mennesker har brug for andre, især hvis vi er helt i knæ. Jeg tror på, at du har brug for nogen, som kan hjælpe dig.
Det kan være kammerater, men det kan også være en voksen. En forælder, en lærer, en studievejleder, en sundhedsplejerske, en læge – én, som med sit voksenblik kan overskue alt det, som lige nu virker helt uoverskueligt. Men det er nødt til at være en, som du også har tillid til.
Du beskriver, hvordan tankerne om fremtiden presser dig. Hvis du vil læse med på BørneTelefonens hjemmeside, så har vi en hel side med gode råd om, hvordan du kan håndtere stress og pres, og hvordan du kan finde hjælp – OG hjælpe dig selv. Du kan læse mere her: https://bornetelefonen.dk/stress/
Jeg håber virkelig, at du vil huske på, at uddannelse, fremtid og gode præstationer ikke behøver være det vigtigste for unge i din alder. Livet lige nu, din mentale sundhed lige nu, er det vigtigste. Du skal passe godt på dig selv. Fremtiden skal nok vente på dig. Du behøver ikke skynde dig derhen.
Jeg indledte mit brev med at sige: “Skynd dig langsomt”. Hav ikke travlt. Pas på dig selv. Gør de ting, som giver dig styrke, overskud og gør dig glad. Lad ALT andet vente. Det kan du sagtens nå senere.
Husk, at du altid er velkommen til at skrive igen. Du må også meget gerne ringe til BørneTelefonen. Telefonerne er altid åbne – og der er altid én, som er klar til at lytte på 116111.
Kære R. Jeg sender dig alle mine varmeste tanker og håber, du finder hjælp til at “tømme rygsækken” – bare lidt ad gangen.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
