Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Irriterende pige i klasse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tusind tak for dit brev, hvor du rigtig fint beskriver, hvordan du har det med ‘Clara’ fra din klasse. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig!

I dit brev fortæller du, at ‘Clara’ altid vil være i centrum, og at du føler, at du ikke kan være dig selv, når hun er der. Det lyder bestemt ikke rart at have det sådan.

Du fortæller også, at du sidder i bordgruppe med ‘Clara’ og derfor forestiller jeg mig, at ‘Clara’ og de følelser, hun giver dig, fylder meget i din hverdag. Har jeg mon ret i det?

Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, om du måske kunne have lyst til at snakke med en af dine lærere om, hvordan du har det, når du er sammen med ‘Clara’. Det kan være, at du kan spørge din lærer, om der er mulighed for, at I kan få nogle nye bordgrupper i klassen.

I dit brev fortæller du også, at ‘Clara’ snakker højt i undervisningen og altid vil være den, der udføre de opgaver I får, såsom forsøgene i fysik/kemi. Når jeg læser det, får jeg en ide om, at ‘Clara’ påvirker din og måske andres mulighed for at lære ved at forstyrre, eller ikke lade jer andre prøve. Hvis du har mod på det, synes jeg også, at du skal fortælle din lærer om disse oplevelser. Hvad mon du tænker om den tanke?

Hvis du synes det er svært, hvad du skal sige, kan du for eksempel starte med at sige “Jeg vil gerne snakke med dig alene om noget, der går mig meget på”.

Hvis du ikke har lyst til at tale med din lærer alene, kan du måske tale med dine forældre om, hvordan du har det, og så kan I sammen tale med din lærer. Mon du kunne have lyst til det?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar! Du er også altid velkommen til at ringe til os på tlf.: 116111

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat