Brev

Ingen hjælp til diagnose

Hej børnetelefonen,
jeg er en pige på 14. år og går i 9. klasse jeg er for omkring et år siden blevet diagnoseret med ADD og har rigtig svært ved at arbejde i skolen, lave lektier osv. Det eneste jeg får er ekstra tid til prøver og når jeg har et behov eller spørger om hjælp bliver jeg mobbet med det af klassekameraterne og mine lærere siger at det er mit eget problem og jeg skal tage mig mere sammen. Jeg har snakket med min skoleleder om det men han siger at de ikke kan/ikke vil give mig den hjælp jeg har brug for hvad kan jeg gøre og hvad er mine rettigheder.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Jeg kan høre at du går og kæmper med omverdenen i forhold til at have fået en ny diagnose sidste år, og så at du faktisk ikke får den hjælp du har brug for. Hvor er det bare godt at du skriver herind. Specielt når du kæmper så meget som du gør lige nu. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe dig, med råd og forslag.

Du skriver at du for nyligt er diagnosticeret med ADD, og at du har rigtig svært ved skolearbejdet, og når du beder din lærere om hjælp, så siger de, at du skal tage dig sammen, og at det er dit eget problem. Først, så vil jeg lige sige, at jeg faktisk blev virkelig imponeret over, at du flere gange spørger om hjælp, selvom du bliver afvist.

Jeg blev helt blæst bagover af din vedholdenhed, hvor, selv de fleste voksne, ville have givet op!

Jeg fornemmer virkelig en styrke i dig og handlekraft, også selvom du står i stiv modvind. For det du oplever, er virkelig en stor modstand, for noget som slet ikke er din skyld. Og det er faktisk ikke i orden, at du oplever så stor modstand.

Når dine lærere siger, at dine problemer med at overskue lektier og dine opgaver er dit problem, så tager de fejl. Og de glemmer deres ansvar, når de ikke stopper den mobning du oplever.

Det er sådan, at når man har en diagnose, som er diagnosticeret af en læge, så har man ret til at få hjælp, til alt det som er sværere, når man har en diagnose.

Du har ret til at få den hjælp du skal bruge, så du kan fungere ligesom dine klassekammerater, uden at skulle kæmpe så ekstra meget, som du gør lige nu. Det er der ingen der kan holde til i længden, og jeg kan derfor sagtens forstå, og sætte mig ind i, at du føler dig presset. Det er der ikke noget at sige til.

ADD er også en lidt ukendt diagnose for mange, og specielt hvis man er steder, som ikke er uddannet til at forstå lige præcis det. ADD er jo lidt anderledes fra ADHD, fordi der ikke er noget ”H” med. ”H”’et står for ”hyperaktivitet”, og når man har ADD, er hyperaktiviteten, og alt det indre kaos ofte vendt indad, og derfor kalder man det også den ”stille ADHD”.

Der er ofte flere piger, end drenge som vil få diagnosen ADD, og fordi piger ofte er bedre til at skjule de her symptomer, så sker det ofte, at pigerne bliver glemt lidt i mængden, og mange ser ikke alle vanskelighederne, fordi pigerne ofte vender det indad.

Jeg kan ikke helt vide, om det er det som sker for dine lærere, men du skal vide at du ikke er alene. Det er noget mange med samme diagnose kæmper med, og noget som vi hører ofte.

Men selvom det er noget der sket tit, så betyder det ikke at det er i orden. Du må gerne bede om meget mere hjælp end du får nu. Men jeg fortæller dig det, så du måske ikke føler, at du er den eneste som står med de her vanskeligheder.

Det er vigtigt at din skole tager ansvar for dig, og hjælper dig.

Du har allerede rakt ud, men oplever ikke at de tager dig alvorligt. Derfor kan jeg godt forstå, at det er svært, hvis du skal bede om deres hjælp igen. Men det er deres ansvar, og de skal hjælpe dig!

Måske du kan bede dine forældre om at hjælpe dig mere? Du skriver ikke så meget om jeres forhold, men det er faktisk også deres ansvar at hjælpe dig, når du ikke har det godt i skolen.

Særligt fordi du oplever, at din lærer og skoleleder ikke vil hjælpe, så tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du har nogle voksne til at støtte dig i at skolen skal hjælpe.

Her tænker jeg både på, at du skal have hjælp til det faglige men også hjælp til at få mobningen stoppet. Begge ting kræver, at en voksen tager ansvar.

Hvis du og dine forældre ikke føler det hjælper, så kan I klage over skolen. I kan læse hvordan her.

Hvis det stadig ikke lykkes at få den hjælp som du har ret til, så tænker jeg, at I skal kontakte kommunen.

Kommunen kan hjælpe ved for eksempel at indkalde din skole til samtaler og sørger for, at der bliver langt en plan. Når de har undersøgt det, beslutter de, hvordan de kan hjælpe bedst. Jeg kan derfor ikke fortælle dig præcis, hvordan de vil hjælpe dig. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og beskyttet, så du kan få det godt. Og at du har ret til at blive hørt og sige din mening.

Du kan måske få en bisidder fra BørneTelefonen med dig i kommunen. En bisidder kan hjælpe dig med at få sagt de svære ting og blive hørt.

Jeg giver dig her et link, hvor du kan læse mere om at få en Bisidder fra Børns Vilkår . Jeg giver dig også et link til en video med Har du brug for hjælp? Få en bisidder hos Børns Vilkår. Så kan du høre lidt om, hvad det vil sige at have en bisidder fra Børns Vilkår. Det er gratis at få en bisidder.

Hvis du føler dig klar til at få en bisidder, kan du ringe direkte til Bisidningen på tlf. 35555559 og taste 2 for Bisidning. Hvis du beslutter, at du vil have en bisidder, så har vi brug for at vide, hvem du er.

Hvis du ringer til os, og vi bliver bekymrede for dig, så skal vi fortælle det til din kommune, så vi kan sikre os, at du får hjælp.

Men alt det kan du tale meget mere om med bisidderen. For nu kan du bare starte med at se det som en samtale med én voksen, der kan hjælpe dig endnu mere end jeg kan her.

Jeg håber, at du lige nu sidder med en oplevelse af at blive set og forstået. Du må ikke give op! Jeg kan godt forstå, at det føles hårdt. Men du har så uendelig meget styrke og handlekraft. Det skinner ud af dit brev og din kamp for at få hjælp. Derfor tror jeg også på, at det kan blive nemmere, hvis du får den hjælp du har ret til.

De kærligste hilsner fra BørneTelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat