Ikke glad for min gymnasieklasse
Jeg skriver fordi jeg ikke er helt glad for min gymnasieklasse.
Jeg havde en masse forventninger om at gå på gymnasiet, som desværre slet ikke er kommet i opfyldelse. Jeg har lige været på efterskole som var et pissefedt år hvor jeg har udviklet mig meget som person.
Min klasse er meget delt op. Jeg snakker ikke så godt med de fleste af pigerne, men når jeg siger det betyder det jo ikke at jeg ikke snakker til dem. Har bare ikke fået nogle nye gode veninder som jeg håbede. Jeg havde en men hun har lige skiftet skole.
Grupperne blev hurtigt dannet. Halvdelen af min klasse kender hinanden fra før. Jeg har heldigvis en rigtig god veninde i min klasse, som er grunden til at jeg holder ud. Hun kender mange fra klassen, som er lidt en genvej til at jeg snakker med dem. Drengene er ret venlige og sjove, men det kan også blive ret useriøst.
Jeg er kommet ind i et miljø med cigaretter i frikvarteret og snus i timerne, og det er ikke noget jeg vil nyde noget af. Jeg kan selvfølgelig stadig godt være sammen med menneskerne, men det er ikke så meget vi kan snakke om. Jeg føler også jeg bliver dømt, bare fordi jeg ikke har været så fremme i skoene før hen (ikke fordi jeg er det nu, men jeg vil gerne til fester osv).
Jeg ved godt der er folk der har det meget værre end mig, men det er svært alligevel. Jeg vil gerne med til forfester og være en del af klassen. Samtidig med det er der ikke noget der hedder ”en del af klassen”, for vores klasse er sygt meget opdelt. Og så er det heller ikke fordi jeg bryder mig særlig meget om mange af pigerne fra min klasse.
Jeg savner bare lidt nogle i stil med mine venner fra efterskolen eller folkeskolen. Jeg savner nogle der er lidt mere stille og rolige, men stadig venlige, sjove og åbne. Jeg ved at der er mange af den slags typer i de andre gymnasieklasser, så det gør mig rigtig irreteret at der ikke er kommet sådan nogle i min.
Jeg håber virkelig ikke at jeg lyder useriøs, men jeg er bare ikke helt tilfreds med mit liv lige nu. Jeg ved ikke om jeg skal fortsætte som nu, og bare have min ene veninde og så et par chit chats om dagen med diverse mennesker fra klassen. Eller om jeg skal prøve at se, om jeg kan komme i en ny klasse.
Jeg har fået med fra min opvækst at jeg skal kæmpe, og så klarer jeg det. Men jeg vil også nyde min tid her.
Og ja, som sagt, jeg bliver hverken mobbet, har det meget svært og jeg har venner på gymnasiet. Det er bare folkeskole klasse om igen.