Brev

Hvorfor tog det så meget i mig?

Hej jeg er en dreng der nu går i 8 klasse

På min skole så i 7. 8. Og 9. Er der en “slåskamp turnering”/ “bryderkamp” uden at lærene ved det.

Jeg fik det først afvide i 5 og siden havede jeg glædet mig til det( ik fordi jeg er særlig god til at slås men fordi jeg elsker at være sammen med folk også vis det er i slåskamp).

Da jeg kom op i 7. Viste det sig at jeg var bedre en jeg havede forventet. Jeg gik ikke efter en første plads for det var en fra 9 og 8 som virkelige var gode de vandt næste alle deres kamp også den mod mig.

Men jeg så lige pluslig at jeg sagtens kunne komme på en 3. Plads. Tilsidt var jeg på en 4. Plads og en fra 9 var på 3. Vi skulle kæmpe om 3. Pladsen. Men så kom corona og sage vi skulle blive hjemme bilket gjorde at vi aldrig fik kæmpet den kamp vilket gjorde at jeg kom på en 4. Plads.

I år har jeg sagt til mig selv at jeg skal vinde og indtil vider går det godt ligger på en delt 1.plads med ham der nu går i 9 som kom på en 2. Plads siste år.

Men alle dem der kender til det fra siste år bliver ved med at sige at jeg kun kom på en 4. Plads selvom du kom langt uder mig. Men var gang de siger det tager det lidt i mig for er ret sikker på jeg ville vinde den kamp

Kan i ikke hjælpe mig med at finde ud af hvorfor det tager sådan i mig??????

Hilsen den gode slåskamp dreng.

Btw jeg tror ikke der har være en uge i jeg ved ikke hvor mange år. Hvor der ikke er kommet mindst en ind til lærene for at sige en bløder. Efter en kamp selvfølgelig ,det siger vi selvfølgelig ikke. Men så hårdt går vi op i det.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Det er dejligt at høre at du godt kan lide at være sammen med andre mennesker, så meget så det ligefrem er noget som du har gået og glædet dig til.

Dog kan jeg godt blive lidt bekymret for om i mon husker at passe på hinanden. Det kan nemlig være rigtigt sjovt at tumle og bryde med hinanden, men det er også kun indtil det ikke er sjovt mere. Som eksempel når nogle begynder at bløde. Det får mig til at tænke, at det godt kan blive lidt voldsomt. Derfor kunne det måske være en ide for jer, at sætte nogle retningslinjer og regler for hvad man må gøre og hvornår man skal stoppe.

Sådan så i husker at passe på hinanden.

Du skriver i dit brev at du gerne vil have hjælp til, hvorfor det de siger påvirker dig så meget. Det kan være svært for mig at vide, præcist hvordan du har det inde i din krop. Jeg vil alligevel prøve at komme med nogle tanker omkring hvad du måske føler, og nogle råd til hvad du kan gøre ved de følelser.

Det lyder i dit brev som om, at du i hvert fald selv syntes du er god i turneringen. Derfor kan jeg godt forstå det påvirker dig, når nogle tvivler på dine evner ved at sige at du kun kom på en 4. plads. At tvivle på andre, er lidt ligesom ikke at tro på deres evner og det er ikke en rar følelse.

Det kan give en lysten til at kæmpe endnu hårdere for at vise dem, at det de siger ikke passer. Men man skal huske, at det tit ikke er andet end deres egen usikkerhed der taler.

Det bedste du kan gøre, er at være tro i mod dine egne evner og vise dem at det de siger ikke passer. Dette råd gælder alle steder og ikke kun i det eksempel du nævner i brevet.

Jeg vil gerne spørge dig, om der mon er en voksen der ved at i holder turneringerne? En gang imellem kan det nemlig være en god ide, at få talt med en voksen om hvad man føler. Det kunne være en forældre, onkel/tante eller en anden voksen du har tillid til?

Hvis det er noget der påvirker dig så meget, som du beskriver i brevet, så kan det være en tung byrde at bære rundt på selv. Derfor syntes jeg du skal tale med en, som ikke er indblandet i turneringen.

Derudover så lyder det som om, at du faktisk syntes at turneringen er sjov og udfordrende. Har du måske overvejet at starte til en kampsport ved siden af skolen? Man kan nemlig gå til mange forskellige kampsports som alle kan noget forskelligt.

Som eksempel findes der jiu-jitsu, boksning, judo og så kan man faktisk også gå til brydning.

Hvis du tænker at dette kunne være noget for dig, så syntes jeg du skal prøve at tale med dine forældre om det. Måske kan i sammen tage ud og kigge på det og se om det er noget for dig. Mange af stederne giver lov til, at man kan sidde og se en træning.

Jeg håber mine tanker og råd kan hjælpe dig lidt på rette vej, og så håber jeg at i vil gøre jeres bedste for at passe på hinanden.

Hvis du får brug for eller lyst til at tale med os igen, så kan du altid skrive ind til os igen eller ringe til os på 116111.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat