Hvordan overbeviser jeg mine forældre om at lade mig flytte skole?

Hej.

Jeg er 14 år gammel og går i 8. klasse. Dog, har jeg en del problemer ved min skole. Akademisk, så er min skole (rent ud sagt) noget lort. Takket være reformen, så søger vi 4 lærere mens adskillige af de “aktive” lærere der nu er tilbage går ned med stress konstant. Vi får alt for mange vikartimer- lige til et punkt hvor vi rent faktisk hverken har haft biologi, geografi eller historie hele året. Vi har prøvet at ansætte en ny lærer, som til gengæld gik ned med “stress” efter 5 dage almindeligt arbejde. Og ikke nok med det, så har vi adskillige lærere hvis undervisning er det samme som en fem-årigs.. Såsom vores kærlige ordblinde lærer.

Men det er ikke kun på rh akademisk punkt at jeg hadrr skolen, selvfølgelig- Socialt, så er jeg lige-ud sagt blandt enspænderne. Jeg har en enkel “ven” (som i min mening er pænt irriterende og er alligevel begyndt at bakke sig væk fra venskabet – tak skæbne!) som følger mig rundt, men det er sådan set det. Jeg snakker aldrig medmindre det er min “ven” (jeg kalder hende L i stedet) eller når jeg får et spørgsmål. I klassen ville jeg ikke personligt sige at jeg ligefrem trives, da adskillige klassekammerater konstant misforstår og spræder rygter om mig lige fra at være hemmeligt sex-fikseret til at hemmeligt have en hel formue bag min familie (hvilket alt sammen er absolut vrøvl. Dog er disse kun få ud af mange, mange flere). Så.. Ja, kort sagt, så har jeg ingen venner – hvilket jeg sådan set er begyndt at blive mere og mere ligeglad med sådan som udsigterne er nu. 
Ikke nok med det, så er jeg som regel den i klassen som alle enten nedgør eller prøver at overgå. Da jeg er den elev der får de højeste karakter i klassen, plejer mit forhold med mine klassekammerater som regel at være sådan, at det ene øjeblik er jeg satans barn, og det næste øjeblik er jeg alles bedste veninde når der er gruppearbejde. 
-Dog har der været mange der i stedet har villet nedgøre mig, da min indsats for disse karakterer ikke ligefrem er så stor som den nok burde (de fleste emner har bare faldet ind for mine interesser, for at være helt ærlig.) Tag for eksempel L som nævnt tidligere: Hver gang vi er sammen, består det 90% af at hun ville gøre sig selv klogere og udstille mig som idioten (hvilket er begyndt at virke- gud ved hvordan). Dette sker som regel ved fx at hun spytter pjat ud som hun selv synes lyder “klogt” (det plejer som regel at være falsk), og så plejer størstedelen af klassen ikke at have nok i hovedet til at kunne regne ud at hun står og spytter p*s ud som hun selv har fundet på. 
-Og når vi så endelig er alene, så plejer hun som regel at finde hver en mulighed hvor hun kan rakke ned på selv dr mindste ting- såsom at glemme en bestemt dato el. lignende. -Det plejer dog også tit at være ting hvor hun påstår at “Det er noget jeg er for uviden til at opdage” -aka. lort hun lukker ud for at jeg skal få det værre, (går jeg ud fra) 
Så… Ja. Kort sagt: Mit sociale liv i skolen er sådan set ligeså velfungerende som ét ben på en skammel. — For at være helt ærlig, så er jeg umådeligt træt af min skole. Det er helt ærligt intet ved at vågne op og komme til den, og hver morgen er blevet til en mental kamp om at stige ud af sengen eller ej. -Det er virkelig begyndt at være absolut ubæreligt at vågne op hver dag og vide at jeg skal gå til en skole hvor jeg hverken bliver anerkendt eller accepteret, eller overhovedet får ordentlig undervisning til at gøre op for det. Der er helt bogstaveligt talt intet ved min skole der virkelig er den mindste smule positivt- den er bare begyndt at føles som spild af tid og kræfter, for at sige det rent ud. 
For at løse det, har jeg tænkt meget over at flytte skole.. Der er en nærliggende skole der knapt nok er blevet påvirkert af reformen, og flytningen ville samtidig give mig mulighed for en ny start socialt som jeg allermest har brug for. 
Dog ligger mine forældre meget i problemet… De mener begge, at mine karakterer er så høje at min skoles tilstand pt. ikke ville påvirke mig, hvilket jeg stærkt tvivler på. Ikke nok med det, så påstår de også at det ville være dumt at flytte skole når nu mit sidste år kravler langsomt frem. Jeg har skændtes meget med dem om det, og jeg er ved at blive træt af det hele- bare sådan generelt. 
Jeg nægter at tro at jeg ville kunne holde mig på det rottehul i et til år- og ikke nok med det, så er jeg endnu mere bange for at skulle gå op til eksamen uden den undervisning jeg skulle reelt have haft, når nu jeg kunne have undgået det hele fra starten ved at flytte. 
Jeg er godt klar over, at det ikke ligefrem er nemt bare at hoppe over til det næste- men det sted jeg går på nu får mig bare til at afsky dét at stå op hver morgen. Jeg er godt klar over, at jeg kunne have haft det værre, men jeg kan bare ikke klare det sted mere. Jeg kan ikke klare at komme hver dag med alle pigernes telefoner vendt mod mig, med al hvisken omkring mig hver gang jeg går på gangene, med alle de dumme spørgsmål om det ene eller det andet er sandt, med at komme hver dag og vide at jeg hænger på lille L som er så usikker på sig selv at hun lige præcis har valgt at bruge mig til at føle sig bedre tilpas, med alle de gange i løbet af dagen hvor jeg kan være helt stille indtil nogen siger “Ej, er du i skole?”, med at blive den eneste tilbage ved hver opgave medmindre at folk ikke strømmer sig om L. 
Så ynkeligt som det lyder, så er der bare for mange ting ved min nuværende skole der giver mig mere lyst til at blive involveret i en bilulykke end at gå derhen. Jeg kan virkelig bare ikke se pointen i at omgå med de mennesker og det miljø- det er virkelig bare en ting jeg ville give mine lemmer væk for at undgå. Så… Ja, er der nogen måde jeg kan overbevise mine forældre om at lade mig flytte til en anden skole? -Som sagt, er mine karakterer åbenbart “for høje til at kunne ryge ned…”