hvordan bliver jeg set som mere end en overklasses klogeåge?
kære den der læser dette brev.
jeg er en elleveårig pige, og er lidt af en klogåge. eller det er i hvert fald det eneste de andre fra min klasse ser i mig. lad mig forklare. )for at jeg har det lettere ved det vil du opleve at jeg et par gange omtaler mig selv som “hun”, eller “hende”.)
jeg har altid været denne lidt mystiske pige som ikke taler så meget. og når hun endelig taler er det ofte rettene kommentarer, eller siger et eller til noget læreren angående det vi laver.
hvis vi har vikar og han/hun spørger hvem der er den klogeste i klassen siger alle mig. hvis de skal have hjælp til noget er det hende de spørger de hende.
når vi skal give komplimenter til hinanden (bla. i tysk) er det eneste de kan finde på til mig er at jeg er klog, og det sårer mig at de ikke ser mere i mig end det.
nogle gange har jeg det som at de slet ikke hører efter når jeg fortæller noget om mig selv. de lærer aldrig noget nyt om mig selv.
jeg ville ønske at jeg ikke fik så gode karaktere, så kunne det måske være at jeg blev anset for et almindeligt menneske.
jeg ved godt at det lyder rimelig overfladisk, men jeg ber jer svare alligevel!
hilsen _________