Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan bliver jeg babysitter?

Hej

Jeg er en pige på 16, og jeg leder efter et babysitterjob, men jeg har hørt at man skal have et “babysitter kørekort”, hvad er dette og hvor tager jeg det?

Please hjælp mig med at finde ud af det…

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 16 år

Hvor lyder det spændende, at du vil til at passe børn og tjene dine egne penge. Du skriver, at du er i tvivl om det er nødvendigt at have et såkaldt “babysitterkørekort” for at være babysitter.

Det er ikke nødvendigt at have et sådan bevis, men hvis du gerne vil have det, kan du undersøge om der er en ungdomsskole i nærheden af hvor du bor, som laver denne slags kurser.

Et babysitterkørekort eller et barnepigekursus, som de også nogle gange blive kaldt, er et kursus hvor der f.eks. kan være undervisning om børns udvikling, om sikkerhed og førstehjælp eller om helt praktiske ting som “hvordan man skifter ble”, trøster børn eller laver mad til små børn.

Det er dog ikke et krav at have sådan et kursus for at blive barnepige, men nogen forældre og nogle barnepiger synes det kan give ekstra tryghed med sådan et kursus.

Der er mange måder er at søge babysitterjob på. Nogle sætter opslag i den by man bor, det kan være i lejlighedsopgange, på skolen, i det lokale supermarked eller andre steder hvor der kommer forældre forbi. Andre sætter annoncer på Internettet, fx via Facebook eller Den blå Avis.

Det kan også være rigtig godt at bede dine forældre eller dine veninders forældre om at sige til deres venner og kollegaer, at de kender en pige, der gerne vil babysitte. På dem måde får du også nogen til at dele dit budskab og kan fortælle lidt om dig.

Jeg håber det var svar på dit spørgsmål og så ønsker jeg dig rigtig meget held og lykke med jobsøgningen.

Varme hilsner fra

BørneTelefonen

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat