Brev

hvordan??

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tusind tak for dit brev. Hvor er det skønt at læse, at du virkelig brænder for noget, nemlig skuespil. Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det, da dine forældre grinte.

Jeg tænker, at dine forældre måske ikke har forstået, at det virkelig betyder meget for dig. Kunne du ikke prøve at fortælle dem, at du blev ked af det, dengang du fortalte det, og de så bare grinte. På den måde kunne I måske få en god snak om det.

Der findes rigtig mange spændende efterskoler, hvor man netop bliver undervist i skuespil og drama rigtig meget af tiden. Men der er jo noget tid til endnu, før du kan starte på en efterskole. Det er tidligst i ottende klasse, at man kan komme på efterskole. Men det skal du ikke fortvivle over, for i de fleste større byer, og sikkert også i Sønderborg, er der drama og skuespil, som man kan gå til på samme måde, som man kan gå til håndbold eller fodbold. Du kunne evt. prøve at søge på google, eller hvis det er bøvlet for dig at finde, så synes jeg, at det var oplagt, at du fik dine forældre til at hjælpe, så kan i derigennem også få en rigtig god snak om det.

At komme til prøve på en film, lyder bare rigtig spændende. Men som du selv siger, så er der bare rigtig langt til København, og hvis man får rollen, så skal man jo til København hver dag i lang tid, og det er så spørgsmålet, om det rent faktisk kan lade sig gøre for dig og for din familie?

Jeg vil gætte på, at det vigtigste er, at du får taget hul på snakken sammen med dine forældre.

Jeg håber, dine drømme går i opfyldelse :)

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat