Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvad skal jeg gøre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12 årige pige

Tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver til BørneTelefonen, når du har brug for hjælp. Jeg vil prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.

Når jeg læser dit brev kan jeg forstå at du forsøger at holde dig ude af drama, men at 1 og 2 kom hen til dig med nogle af deres venner og spurgte om du havde sagt nogle grimme ting om dem. Det blev du rigtig ked af, og nu ved du ikke hvad du skal gøre.

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at det er rigtig sejt du taler med en voksen om det. Han har sagt til dig, at du skal tale med pigerne face to face, men det synes du ikke du har brug for.

Måske har du ikke lyst til det, fordi du er bange for, hvad de vil sige. Eller fordi du ikke kan overskue det. Der kan være mange gode grunde til, hvorfor du ikke vil det.

Men jeg tænker  faktisk, at den voksne du har talt med, er kommet med et godt råd om at få talt med pigerne. Når jeg læser dit brev, synes jeg, at det lyder som om, at der har været nogle misforståelser, eller at der har været nogle usande historier.

Når der er misforståelser, er det altid en god ide, at få talt sammen. Det kan faktisk nogle gange være den eneste gode løsning. Hvis man ikke får talt sammen, kan det gøre, at man ikke får løst problemet. Og jo længere tid der gør med misforståelser, jo sværere er de ofte at få løst.

Nu ved jeg ikke om du har sagt de ting, som de spurgte dig om du havde sagt om dem. Men uanset hvad kan det nogle gange føles rart at sætte sig stille og roligt og tale med dem, som man er lidt uvenner med.

Hvad tænker du, når jeg skriver sådan? Lyder det stadig som noget, du ikke kan overskue? Hvis du har det sådan, så kan du måske spørge en lærer du er tryg ved, om han/hun vil hjælpe jer med at få talt sammen? Så kan læreren sidde sammen med jer, mens i får talt om, hvad der er gået galt, siden de spørger, om du har sagt de grimme ting.

Hvis du har sagt det de spørger om kan det hjælpe at sige undskyld, og fortælle dem, at du er ked af det du har sagt. Hvis du ikke har sagt det, kan du fortælle dem, at det har du ikke sagt om dem, og at det mener du heller ikke.

Jeg håber du har mod på at få talt med pigerne. Måske med din lærers hjælp. Jeg kan mærke, at du ønsker at løse problemet og du har allerede taget første skridt ved at bede om hjælp her.

Du er altid velkommen til at ringe til os på 116111 hvis du har brug for at tale med en voksen. Vi sidder klar til at lytte og tale med dig.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat