Kære Dreng på 13 år.
Tak for dit brev. Super godt, at du har haft overskud til at skrive ind til os. Dit brev beskriver rigtig flot, hvordan det er at stamme og være ung med alle de usikkerheder, der desværre følger med. Jeg ved fra andre unge, der stammer, at de føler præcist det samme som dig, men det er desværre ikke alle, der har det samme mod som dig til at bede om hjælp.
Jeg ville ønske, jeg kunne sige til dig, at din stamme kunne forsvinde fra den ene dag til den anden, bare ved at tage en pille. Men sådan er det jo desværre ikke. Jeg ved dog, at der findes måder, hvor man kan få hjælp til at kunne få mere styr på sin stammen. Det kræver oftest hårdt arbejde, men det lyder det også som om, at du er klar til.
Jeg ved ikke, om du har talt med en talepædagog? Mange skoler har en talepædagog tilknyttet. Det er ikke altid, at talepædagogen kommer på skolen, så skal man komme til ham, der hvor han har klinik. Men det er skolen, der kan formidle kontakten til ham. Tror du, at du kunne finde mod til at spørge dine lærer, om han/hun kunne hjælpe med at få kontakt til en talepædagog? Hvis du stammer i skolen, tænker jeg også, at det er noget din lærer har bemærket, og derfor også har pligt til at hjælpe dig med.
Talepædagogen kan give dig nogle teknikker, så det kan blive nemmere for dig at stå frem og sige hele ord, uden at din stammen overtager for meget. Det handler nogle gange om, at man helt naturlig kommer til at føle sig usikker, og så holder man sig tilbage med at sige noget, som du beskriver så flot. Jo længere man kommer væk fra at sige noget, jo sværere og utrygt bliver det. Man kan måske sige det på den måde, at kroppen passer på sig selv, for ikke at blive grinet af, eller for ikke at kunne udtrykke sig hurtigt nok. Derfor kunne det være godt med nogle tekniker, som du kunne begynde at øve dig på.
Jeg tænker, at hvis du har en lærer, du har tillid til, kunne du og dine forældre tage en snak med hende/ham, og I kunne sammen finde en måde, hvor du kan fremlægge i klassen på en tryg og respektfuld måde. Måske skal du slet ikke fremlægge i nogen tid, for at kunne finde tryghed i klassen. Det er meget vigtigt, at din lærer ved, hvordan du har det i klassen for at kunne ændre på tingene og lægge en plan sammen med dig for, hvordan du kan få det bedre. Det er også læreren der skal sørge for, at der hverken blive grinet eller andet, når der bliver fremlagt. Hverken når du fremlægger, eller når andre gør det. Uanset om man stammer eller ej, er det ofte lidt sårbart at stå og skulle fremlægge for en forsamling.
Måske kunne det være noget for dig at gå til sang eller synge i et band? Jeg ved, at der er mange, som har rigtig meget glæde af at synge, fordi de oplever, at så stammer de ikke så meget. Det kan være, at det kan hjælpe dig med at få en god følelse indeni dig selv. Hvad tænker du om det?
Tit kan det også opleves rigtig godt at få motion – enten alene eller på et hold. At få pulsen op er med til at frigive nogle endorfiner, der giver os en god følelse bagefter, og det kan tit opleves meget nemmere bagefter med de udfordringer, man har.
En sidste ting jeg vil sige til dig, som du måske kan bruge, er at øve dig i at tænke gode tanker om dig selv. Måske skrive 3 gode tanker om dig selv i en lille bog hver dag, så du vender dit hoved til at tænke godt om dig selv. Jeg ved godt, at det måske lyder tosset, men det er godt at kunne se noget godt ved sig selv, og det har vi alle sammen noget ud af, og det skal vores hoveder have hjælp til at huske på.
Jeg håber, du holder fast dit mod til at få hjælp. Du kan bruge dit brev og svaret til os at snakke ud fra. Det er tit rart at have noget at støtte sig til.
Hvis det hele er for meget for dig lige nu, kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, der sidder voksne klar til at snakke.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
