Brev

Hvad skal der ske med min fremtid.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,
Tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er en vanskelig situation, du står i. Som skoleelev er man helt afhængig af den enkelte skoles måde at undervise på og nogle gange, når man så bliver nødt til at skifte skole, kan man stå i en situation, hvor man oplever, at den gamle skole har lagt vægt på noget andet end den nye skole. Det kan man opleve bare ved at flytte skole indenfor samme land, men når man så som du også har flyttet land kan der være en del forskel på hvad og hvordan I har lært i de forskellige fag.
Det lyder lidt som om, der er nogle fag, hvor du føler dig rimelig godt med, selvom det måske kræver lidt ekstra af dig her det sidste år.. Samtidig du giver selv udtryk for, at tysk er det sværeste for dig og du frygter, at det kan udelukke dig fra at komme i gymnasiet, er det rigtig forstået? Og hvis det er gymnasiet, du gerne vil, kan jeg forestille mig, at det er en frustrerende situation at stå i.

Kunne det være en mulighed for dig at tale med en uu-vejleder? Alle skoler har tilknyttet en uu-vejleder, hvor han / hun er særligt uddannede i at vejlede om, hvad det kræver for at komme i gymnasiet eller om der en mulighed for at søge noget dispensation for at komme ind på gymnasiet, når man ikke har gået i dansk folkeskole hele tiden?
En anden mulighed er, at aftale et møde med gymnasiet og fortælle din historie og spørge dem, om der er nogen særlige optagelsesregler, som du kan komme ind under? For som du selv skriver, så har du jo haft sprog, og det lyder lidt urimeligt, hvis du skal udelukkes fra gymnasiet, fordi de to skoler, du har gået på ikke har haft samme tilbud.. Måske har du mulighed for at følges med en af dine forældre, så de også bliver inddraget i det? Har du talt med dine forældre om dine tanker omkring det?
Hvis jeg har forstået det rigtigt, så går du i 9.klasse nu, er det rigtigt? For så har du måske mulighed for at tage 10.kl. efter sommerferien, hvis du ikke føler dig helt klar til gymnasiet? Der er mange unge, som har et dejligt år i 10.kl., hvor de ender med at opleve en anden parathed i slutningen af skoleåret til enten at gå videre i gymnasiet, HF eller noget andet, men det kan være svært at mærke efter hvad man gerne vil i 9.kl. – og måske også især når man som du også er flyttet. Jeg tænker dog også, at der lige nu er mange måneder til august måned, hvor du eventuelt skulle starte i gymnasiet, så det kan også være, at du føler ganske anderledes til den tid?
Du spørger til, hvad der ellers er af muligheder, hvis man ikke har lyst til at gå i gymnasiet.. Der er mange forskellige muligheder.. For eksempel kan man gå på handelsskolen, hvis man gerne vil arbejde med at sælge, stå i butik eller arbejde på kontor. Man kan gå på teknisk skole, hvis man har lyst til at arbejde som frisør, tømrer, elektriker eller nogle af de andre håndværksfag. Og der er helt sikkert flere andre muligheder, men det er også noget, du kan spørge den lærer, som har studievejleder funktionen på jeres skole om. Ved du, hvem der har den funktion? Ellers kan du enten spørge din egen lærer eller på skolens kontor.
Hvis du har talt med dine forældre om det eller har lyst til at gøre det, så kan det måske også være, at de ved noget om, hvilke muligheder der er, der hvor I bor og på den måde kan støtte dig i at blive klar på dine valgmuligheder.
Jeg ved ikke, om den stadig findes, men for nogle år siden kom der hvert år en bog som hed "Hvad kan jeg blive" – og i den stod der rigtig mange forskellige uddannelser og jobs beskrevet, som man både kan blive inspireret af og samtidig blive klogere på hvad de forskellige jobs kræver af uddannelse.. Måske du har lyst til at kigge i den? Hvis den stadig bliver lavet, kan du finde den på biblioteket.
Til sidst tænker jeg, om det kunne være en mulighed for dig at få en lidt større elev – enten fra gymnasiet eller en endnu ældre, til at undervise dig i for eksempel fysik og matematik? Det kunne være en af dine lærere kender en ældre elev, som ville være god til det? Det kræver selvfølgelig at enten skolen eller dine forældre, har lyst til at betale for det. Tror du, at du kunne have lyst til at undersøge muligheden for det?
Jeg håber, at du nu har fået lidt idéer til hvordan du kan blive helt klar på hvilke fremtidsmuligheder du har ellers er du selvfølgelig velkommen til at skrive igen!
De bedste hilsner BørneBrevkassen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat