Hvad er mit formål?

Kære 13 årige pige

Hvor er det godt at du skriver ind til os, når du går rundt og føler dig tom og forvirret indeni. Det er et stort skridt på vejen til at få det bedre, når man som du, deler sine tanker og sin tvivl.

Jeg har hørt fra mange unge mennesker som dig, der er i tvivl og usikker på hvem de er. De spørger for eksempel: Hvilken type er jeg, hvordan vil jeg gerne være? Det er helt naturligt at føle sådan, når man er igang med at udvikle sig og være i pubertet.

Mange nye følelser og tanker dukker op, som man skal forholde sig til, midt i sin udvikling fra barn til voksen. Hjernen udsender en masse hormoner og det er ikke spor ualmindeligt, at blive forvirret og følelsesladet. Præcis som du oplever det i skolen, når du kommer til at græde. Det er der ikke noget forkert i.

Jeg kan godt følge dig i, at det er sårbart, at “udstille” sine følelser overfor din klasse. For vi mennesker har sådan brug for, at blive inkluderet og accepteret i et fællesskab. Det kan være lidt skræmmende at “miste kontrollen” og bagefter bekymre sig om, hvordan man nu bliver opfattet, af de andre.

For dig måske lidt mere sårbart, fordi du netop har skiftet skole, da du manglede venskaber på din gamle skole. Men det er jo ikke sikkert at din nye klasse tænker dårligt om dig, når du græder. Måske bliver de lidt overraskede, eller endda lidt flove over deres opførsel.

Du behøver bestemt ikke blive som dem, du ikke bryder dig om. At bande og være sej og drikke alkohol. Måske er de børn selv usikre indeni og prøver at spille seje, så ingen opdager det? Kan du følge mig i det? På den måde er du mere modig og viser dine følelser. Også selvom det ikke lige var din plan.

Jeg lægger også mærke til, at du godt kan lide at gå i skole og lære noget. Det fortæller også noget om dig. At du er en nysgerrig og videbegærlig pige, der gerne vil have noget ud af timerne, når du er der.

En måde at finde mere ud af hvem man er. Og det er en proces, der kan vare i mange år og det kan sagtens skifte undervejs, som du også har oplevet.
Ja den måde er at være nysgerrig på sig selv. Hvad gør mig glad? Hvad synes jeg er nyttigt at lave? Hvilke interesser har jeg. Det kan være musik eller håndarbejde, læse eller spille håndbold (bare for at nævne noget).

Det er ofte at fællesskaber og venskaber opstår omkring en fælles interesse.
Er det en mulighed for dig, at du går til en eller anden fritidsinteresse? Kan du se det for dig, at du kan opnå fællesskaber den vej? Jeg tænker det er noget du kan prøve af, hvis du har lyst til det.

Det kan godt, som du selv skriver, føles tomt og ensomt, hvis man ikke rigtig er sig selv sammen med andre. Også når man er forvirret over, hvem man er og gerne vil være. Du kan læse mere omkring ensomhed via dette link.

Jeg håber du kan finde en nysgerrighed omkring dig selv. Så kan din fortælling om dig blive, at du undersøger hvem du er, hvad du godt kan lide, hvad der gør dig glad.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen