Hvad er der galt med mig?
Hej brevkasse.
For omkring et halvt år siden skiftede jeg skole, og det vendte min verden op og ned. Se, jeg har en tvillingsøster som jeg har gået i klasse sammen med siden 0. klasse. Så skiftede vi så skole og blev enige om at det var på tide at vi skulle gå i hver vores klasse.
Men det var det sværeste jeg nogesinde har været igennem. Den skole vi nu startede på havde 3 gange så mange elever, og forfærdelig mange piger. Først skulle jeg lærer alle mine nye klassekammerater at kende, og efter alle pigerne på årgangen at kende. For alle de piger der går i min klasse, har veninder på hele skolen, hvilket betød at jeg skulle til at lærer mine nye veninders veninder at kende.
På samme tid skulle jeg også til at lærer at vende mig til, at jeg skulle bruge over dobbelt så meget tid på lektier. Vi fik nemlig karakter hvilket lagde et kæmpe pres på mig, jeg ville så gerne have lige så høje eller højere karakter som alle de andre i klassen. Da jeg gik i omkring 5. klasse, fik jeg at vide jeg havde det så svært i dansk at jeg skulle have ekstra hjælp i dansk. Jeg tror at jeg fik en smule traumer af det, fordi jeg nu var helt sikker på at min lærer sagde at jeg var dum (og jeg troede på det).
Og ligepludselig fik jeg 8,5 i gennemsnit i standpunkt karakter, og jeg var helt vildt glad, men også virkelig stresset. Jeg ville lave alle mine lektier, og mere til. Men så kom sommerferien, og heldigvis var jeg sket ikke så stresset næste skoleår.
Nu er der gået omkring 5 måneder af dette skoleår, og jeg har det helt ærligt ikke særlig godt.
For det første har jeg det virkelig hårdt med vennerne. Jeg har nok af dem, det er ikke det. Sidste år havde jeg ingen problemer med at bruge mine frikvarterer på at lade som om jeg nød at sidde med 20 piger jeg ikker rigtig kendte. Men nu sidder jeg med 2 piger hvert frikvarter i min klasse, selvom jeg faktisk gerne ville være en del af de 20 piger, men det er som om mit hoved ikke energi nok.
Jeg fik også mine andet standpunkt karakter, og det gik endu bedre denne gang, jeg fik 9,6. Nu er jeg ikke så stresset mere, men jeg er enormt presset. hver gang jeg får karakterer er jeg skrækslagen for at jeg får en dårlig karakter, fordi jeg ikke vil have at mine klassekammerater tror jeg er dum. Det er ikke fordi jeg vil have 12 i alt, jeg vil bare gerne have en god nok karakter til at de andre stadig kigger på mig som den “kloge”.
I aften, nu hvor jeg skriver det her brev, har jeg lige fået at vide af mine forældre at jeg ikke må tage med til en nytårsfest som jeg var inviteret til. Jeg er faktisk inviteret af min tvillings venner, hvilket er mega flovt at jeg ikke bare kan være sammen med mine egne veninder. Men mine forældre siger nu at vi ikke kan tage med, og nu tror alle i min klasse at jeg er en af de piger der ingenting bliver inviteret til, jeg ville så meget ønske at jeg kunne tage med.
Grunden til at jeg egenlig skriver dette brev er, at jeg er bange for at være ved at få en depression. Så hver sød at hjælpe mig med at beslutte hvad jeg skal gøre. Mine forældre har en gang nævnt at jeg måske kunne begynde at snakke med en om mit press, men jeg vil selv også snakke med en om hvorfor jeg nogle gange er så trist at jeg ikke kan lade være med at græde, og at jeg næsten konstant har ondt i maven.
Hilsen en pige på 15 år.
