Hej dreng på 15 år
Tak for dit brev, hvor du spørger om råd til, om der er andre muligheder vedrørende din skolegang, som du føler ikke fungerer. Jeg kan se i dit brev, at du har haft en svær tid, og det er virkelig flot, at du skriver hertil og søger råd, selvom du har manglende energi.
Du skriver, at det er meget forvirrende beskrevet det hele i dit brev. Jeg vil sige, at når jeg læser dit brev, ser jeg en stærk dreng, som har været mange ting igennem og derfor naturligvis også er følsom. Jeg ser også, at du har en masse gode refleksioner over dit liv, som handler om, at du tager ansvar for dig selv, siger fra og sætter nogen grænser, som du har det bedst med. Det er stærkt og kræver energi!
Fx ser jeg det med at sætte grænser, når du skriver, at du har snakket med din mor og forklaret hende, at det er umuligt for dig, at skulle gå så mange timer i skole. Ligesom det, at du skriver hertil for at søge råd, viser at du er rigtig god til at tage ansvar for dig selv, når du kan mærke, at du måske er gået i stå og har brug for hjælp til at komme videre.
Jeg kan rigtig godt forstå, at du har brug for, at høre om dine muligheder – og med alt det, som er sket i dit liv, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du mon overhovedet har haft en pause indimellem det hele? For det er klart, at det må være utroligt trættende hele tiden at skulle være på enten det ene eller det andet sted – og samtidig skulle forholde sig til verden omkring sig og finde sig selv i alt dette.
Måske er det derfor, du føler, at du for tiden, ingen energi har til at få skolen til at fungere – og du nemmere bliver ked af det, bare ved at tænke på det? Du skriver også, at du nu selv står i den situation, hvor du tidligere har sagt til andre ”tag jer sammen og pas skolen". Det fornemmer jeg , at du også selv gør. Ellers ville du ikke have tankerne og bekymringer omkring skolen - og nu være igang med at finde en måde, som kan hjælpe dig til at passe skolen.
På BørneTelefonen snakker vi med mange unge, som har det svært hjemme, men alligevel formår at passe deres skole rigtig godt. Når de koncentrerer sig i skolen, behøver de ikke tænke på de svære ting fx derhjemme. Måske skammer de sig også lidt over deres forældres adfærd eller sig selv.
Man kan sige, at de gemmer de svære ting væk, og fokuserer i stedet for på noget, som de kan håndtere godt, fx at passe skolen. Det er helt naturligt at reagere sådan, og når de unge får taget hul på nogle af de svære ting, er det også helt naturligt, at de bliver mere sårbare og sensible i situationer, hvor de plejer at reagere anderledes før, fx i skolen. Man kan sige, at store dele af ens overskud, går til at bearbejde og komme gennem det svære, og derfor bliver man lettere udfordret af det, som plejer at være dagligdags ting.
De unge har behov for at finde sig selv i deres nye rolle, herunder stort behov for, at blive anerkendt som hele personer, lyttet til og taget alvorligt. Måske er det noget, som du kan genkende, når du skriver det med, at du selv er i den situation nu, som du har påtalt overfor andre tidligere?
I dit brev har du ikke fortalt om, hvor du bor nu - og hvordan det går i skolen med at følge med. Jeg vil prøve at komme med nogle forslag til muligheder til dig, og jeg har taget udgangspunkt i, at du bor hos din mor. Men det kan jo være, at jeg gætter helt forkert – og du bor et helt andet sted? Jeg håber, at du alligevel kan bruge noget i mit svar til at komme videre med.
Du skriver, at du måske kun har gået i skole i 2 måneder af 8. klasse, så jeg godt kan se, at du har været meget væk fra din skole. Jeg tænker om du mon i den periode, har modtaget støtte til undervisning og lektier i dit hjem? Og har du mon haft gode lærere, som har kunnet støtte dig i klassen fx ved ekstra lektiehjælp, eller ved at lave andre aftaler, som du har haft behov for?
Jeg går ud fra, at dine lærere – og måske også skolelederen - løbende har samarbejdet med din mor (dit hjem) om din undervisning og skolegang, således at du i perioden har haft de bedst mulige vilkår for at modtage undervisning fx derhjemme. Måske har du også indimellem haft talt med din uddannelsesvejleder på skolen om din uddannelsesplan – og måske fået mulighed for at komme i praktik? Det håber jeg er sket, så du har haft deres støtte...
Vigtigst af alt, tænker jeg, om du mon i den periode, har haft en voksen tæt på dig, som har kunnet støtte dig, når du har haft brug for det og været god at snakke med? Det kan være, at det har været din bedste lærer, din mor eller måske en moster eller en anden fx har kunnet hjælpe dig med lektier, eller bare været der, når du havde brug for ro og måske et knus for at komme videre?
Du skriver, at du har talt snakket med din mor om at gå 8. klasse om, og det ikke fungerer med skolen lige for tiden. Det er rigtig fint, at du har forklaret hende, at det er umuligt for dig at skulle gå i skole til 2 og nogle gange halv 3. Har hun mon været god til at lytte til dig?
Jeg kan forstå, at du egentlig gerne vil gå 8. klasse om, men at det alligevel er rigtig svært at klare at tænke på, når du synes, at dine egne klassekammerater er barnlige i forvejen, og at det så vil blive værre, hvis du skal til at gå sammen med dem, som nu går i 7. klasse. Er det mon rigtigt forstået?
Har du mon også talt med din mor eller andre, om det dilemma? Måske har du og din mor drøftet det med dine lærere? Måske er det dem, som anbefaler, at du tager 8. klasse om? Eller de er måske kommet med andre forslag til, hvordan du kan færdiggøre 8. klasse sammen med dine klassekammerater, fx ved at få ekstra undervisning?
I folkeskoleloven er der skrevet om de rettigheder, man har som elev i skolen for at få støtte og supplerende undervisning. Jeg tænker, at det vil være her du kan henvise til dine rettigheder og tale med din klassellærer og skoleleder om det. Det står beskrevet i Folkeskolelovens kapitel 2 § 3a, , at børn skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til §5 stk. 6. Hvis der er behov for det, skal dergives personlig assistance, der kan hjælpe elven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen I § 5 stk 6 står der: "Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støttte til elever, der har skiftet skole eller sim har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang fives supplerende undervisning ti eller anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte". Du kan læse mere inde på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145631
Det betyder, at der i loven er taget højde for, at der kan komme ting i vejen for at elever ikke kan følge undervisningen. Det kan være sygdom, eller forhold som dine, der gør det svært at følge undervisningen og derfor skal der, hvis der er behov for det, skal der gives supplerende undervisning eller personlig assistance, der kan hjælpe eleven tilbage.
Måske er lovens ord lidt svære at forstå helt - men nu ved du, at du har rettigheder som står i folkeskoleloven, og det er den lov som skolen skal arbejde efter. Mon det vil være en hjælp for dig, at spørge ind til dine rettigheder og hvordan skolen ser på det?
Jeg tænker, at hvis det vil være bedst for dig, at blive i din klasse, så tal for, at det vil være det, I skal arbejde med en plan for.
En plan kan tage udgangspunkt i de rettigheder som du har i folkeskoleloven, og det antal timer du har energi til at være i skolen med de andre, og måske efter en pause - et hvil, kan arbejde med derhjemme, eller i et andet sted på skolen. Vil det være muligt at trappe langsomt op i timer. Fx at du møder 8 -12, i de to første uger, og herefter to uger med 8-12 og en hvilepause hjemme eller et sted på skolen, og arbejde videre til 14. Måske er der nogle elever fra din klasse, som vil arbejde sammen med dig, for at indhente de lektier, hvor du har været fraværende?
Når du spørger til andre muligheder, tænker jeg, at det nok vil være rigtig godt for dig, hvis du har mod til at ringe og snakke med en rådgiver på BørneTelefonen på 116 111. I telefonen vil det være lidt nemmere at stille spørgsmål og snakke derudfra, hvordan det er vigtigst for dig lige nu.
Har du mulighed for at blive i din klasse og gøre skoleåret færdigt? Eller måske anbefaler lærerne, at du tager 8. klasse om? I så fald har du måske brug for at få snakket om, hvordan du skal håndtere dine klassekammerater, hvis de viser sig at være barnlige? Hvilken betydning har det for dig? Og er der noget du kan sige til dem, hvis en sådan situation opstår? Måske vil det gå bedre, end du umiddelbart tænker lige nu, hvor du ikke har så meget energi? Måske er de ikke alle så barnlige, som i din nuværende klasse? Måske går din nye bedste ven i den nye klasse?
De fleste unge ser op til de ældre årgange, men i realiteten kan en ung i 7. klasse være lige gammel med en ung i 8. klasse – afhængig af, hvornår de er startet med at gå i skole. Alderen har heller ikke altid noget med modenheden at gøre. Vi møder mange børn og unge på BørneTelefonen, som har været udsat for svære ting i deres liv, og som har gjort, at de er blevet hurtigere modne end deres jævnaldrende klassekammerater.
Overvejer du, om du kan skifte til en anden skole, måske en efterskole? Er det en mulighed, som allerede er drøftet med din mor og lærerne? Det kan også være, at din kontaktperson hos kommunen kan hjælpe dig fx med at finde en løsning på, om det vil være en god idé at vælge en efterskole til dig – eller måske hellere få en voksenven, som kan støtte dig, hvis du finder ud af, at det er vigtigere at blive på din nuværende skole? Det kan også være, at du finder ud af, at det er vigtigere for dig, at blive på den skole, som du kender i forvejen.
Du skal vide, at det er en mulighed, fx hvis du føler, at du ikke bliver hørt og taget alvorligt, at du kan få en bisidder til at hjælpe dig herfra. En bisidder vil kunne hjælpe dig med at få fortalt din oplevelse til de voksne, og finde ud af dine rettigheder og komme videre. Du kan ringe og snakke med en bisidder og høre mere om det, eller du kan læse om det her på vores hjemmeside http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/Bisidder.aspx .
Som du kan se, er der mange muligheder for dig at gøre – og jeg tænker, at det kunne være rigtig godt, hvis du har mod på også at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en af vores søde rådgivere, når du har læst svaret her. I telefonen vil både du og rådgiverne kunne spørge nærmere ind og hjælpe dig til at finde den bedste løsning for dig.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
