Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp til at vælge hvad jeg gør

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Tusind tak for dit brev. Det er dejligt, at du vælger at skrive til BørneTelefonen for at få svar på dit spørgsmål.

Jeg vil foreslå, at din mor ringer til den skole, du gerne vil gå på og taler med dem om det. Hun skal ringe til skolens kontor. Telefonnummeret til skolen kan I finde på internettet. Hvis der er plads, kan skolen godt tage elever ind fra andre kommuner. Det kan din mor få at vide, når hun ringer til skolen. Hvis det er en mulighed at du kan komme ind på skolen, så aftaler din mor med den nye skole, hvornår du kan begynde. Derefter skal den skole du går på nu have at vide, at du skifter skole. Den besked giver man til skolens kontor. Du kan også foreslå din mor at kontakte ForældreTelefonen på 35 55 55 57, hvor vi bl.a. kan rådgive din mor i forhold til hvordan hun kan gribe det omkring skoleskifte an.

Du har ret i, at du kan komme op i områder og emner, som der er blevet undervist i i 8. klasse. Men der skal tages hensyn til, at der kan være kommet nye elever efter 8. klasse, eller at nogle af de "gamle" elever har glemt stoffet. Man repeterer altid det stof, som man kan komme til prøve i, og derfor vil du få gennemgået det, som du måske ikke har haft eller har lært på din nuværende skole. Jeg tænker, at det vil være en god idé, at du taler med din nye skole om din bekymring. Så vil de forklare dig helt konkret, hvordan det foregår. Det kan forhåbentlig være med til at berolige dig.

Jeg bliver nysgerrig efter, om du og din mor har talt med dine lærere om dit faglige niveau? Når du skriver egnet, så tænker jeg, at du mener egnet i forhold til det, du gerne vil efter 9. klasse. Har I drøftet den bekymring for ikke at blive egnet?

Har du overvejet at få noget lektiehjælp? I nogle kommuner er der frivillige, der tilbyder lektiehjælp. Det foregår fx på biblioteker. På nogle ungdomsskoler er det også muligt at få hjælp til lektier. Den mulighed kan du jo undersøge, hvis du tænker, at det kunne være en god idé. Hvis du har lyst, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få hjælp til at undersøge det. Det kan nogle gange være svært at finde rundt i.

Jeg tænker også på, om du har overvejet at tage 10. klasse? Det vil give dig et år mere til at få bedre styr på det faglige og forbedre dine karakterer. Samtidig får du også muligheden for at gå til nye prøver.

Du skriver, at du har forskellige personligheder. Jeg bliver nysgerrig efter, hvad du mener med det? Er det mon fordi, at det hænger sammen med, at du er nødt til at være på en bestemt måde på den skole, du går i nu? Jeg tænker, at det er en rigtig god idé, at du har det med i dine overvejelser om at skifte skole. Det er så meget nemmere at lære, hvis vi trives. Derfor er det vigtigt, at du kan være den person, som du har mest lyst til at være, når du er i skole. Jeg kommer til at tænke på, om du mon har talt med dine lærere på den skole du går nu, hvordan du har det og hvilke tanker du går med, både i forhold til det faglige og det personlige? Grunden til jeg spørger, er fordi det er skolens ansvar at alle elever trives, så måske skolen vil kunne hjælpe dig både i forhold til det at trives i klassen, men også i forhold til det faglige.

Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål. Jeg er så imponeret over, at du tager din skolegang så alvorligt. Det er dejligt, at du gør noget ved det, når det ikke fungerer godt for dig. Jeg får det indtryk, at du er en moden pige og jeg er sikker på, at du og din mor i fællesskab nok skal få styr på det

Held og lykke med dine skoleplaner.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat