Brev

HJÆLP, PLEASE HELP ME!! Godt nytår forresten ;)

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige

Alle vil da få det rigtigt skidt med at blive erklæret ‘ikke parat’, når ens forældre er SÅ fokuserede på at 10. klasse er noget skidt og at det eneste der tæller, er gymnasiet. Det kan ikke være rart, hvis ens forældre ligefrem skammer sig. Hvor må det være hårdt at være dig i denne periode, hvor alle snakker om ‘parathed’ til gymnasiet.

Du skriver selv, at du egentlig sagtens kunne vente med gymnasiet – og at det er selve ‘parathedserklæringen’, der er vigtig for dig.

Jeg tror slet ikke, at dine forældre forstår, hvor nedbrydende det kan føles, at blive set på som én, der ikke lever op til deres krav.

Heldigvis lever du i dén grad op til kravene. For mig ser det ud som om, at du gør alt det rigtige: Du arbejder godt med tingene og du gør faktisk også lidt oprør mod de voksne, der slet ikke forstår, hvilken ‘klemme’, de kommer til at sætte dig i.

Som du selv skriver, så blæser det i vinden, hvordan lærere vurderer elever mht. parathed: Du giver selv et rigtigt godt eksempel. Dine forskellige lærere ser med vidt forskellige øjne på, om I elever er parate til gymnasiet.

Derfor vil jeg sige til dig, at man kan rette henvendelse til det gymnasium, man vil gå på. Så kan du bede om en optagelsesprøve. Denne mulighed tilbyder mange gymnasier netop fordi, de vil lade de elever starte, som er parate (selvom de er vurderet ikke-parate af deres lærer i folkeskolen). På flere gymnasier er der hvert år mange elever, der tager en test og kommer ind.

Hvis jeg var dig, ville jeg fortsætte den gode stil. Du knokler og du søger efter muligheder. Så uanset om du tager 10. klasse eller noget helt andet, så kan du være stolt over dit eget initiativ og mod. Man kan selvfølgelig sagtens være begavet og talentfuld, selvom man er bedømt ikke parat til uddannelse på gymnasium. Mange dygtige mennesker har taget 10. klasse eller gjort helt andre ting. Nogle arbejder nogle år og tager en HF. Der er mange veje at gå her i livet.

Du kan gå til din studievejleder og høre mere om optagelsesprøverne eller selv skrive til gymnasiet, du vil søge optagelse på.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat