Kære 15-årige pige
Tak for dit brev. Jeg vil meget gerne hjælpe dig med idéer til, hvad du kan gøre, for jeg kan godt forstå, at du gerne vil have dit overskud tilbage.
Når jeg læser dit brev, så bemærker jeg først, at du faktisk trives super godt på mange områder. Du har veninder, du fungerer godt socialt i din klasse, som person er du glad og livlig, du har fritidsinteresser, som du elsker, dine forældre ved, hvad det indebærer, at du har ADHD, og jeg fornemmer, at de har været gode til at støtte dig?
Nu er der så sket noget, som har påvirket din energi, så du er for træt til at kunne klare din almindelige hverdag. Og jeg vil gerne komme med nogle bud på, hvad der måske kan være grunden til det.
Det kunne skyldes fysiske ting, for eksempel: Almindelige udsving i dine hormoner (fordi du er teenager), at du sover for lidt, at du spiser for lidt, at din medicin (hvis du tager ADHD-medicin) ikke er reguleret godt nok. Alle disse ting kunne påvirke dig meget.
Jeg vil derfor råde dig til at gå til lægen og få hjælp til at finde ud af, om din træthed måske har en fysisk forklaring. Ville det ikke være rart at få undersøgt det?
Trætheden kunne også skyldes noget følelsesmæssigt. Jeg tænker på, om der er sket forandringer i dit liv for nylig? Dette kunne for eksempel være noget, som du er bekymret over eller ked af? At lærerne stiller større krav i skolen? At dine veninder eller familie stiller krav til dig, som er anderledes end tidligere?
Uanset hvad grunden til din træthed er, så tror jeg, at det er meget vigtigt, at de voksne omkring dig får at vide, hvordan du har det for tiden. For at de kan give dig den støtte, du lige nu har brug for, er det vigtigt, at du fortæller dem, hvordan det går. Mange unge er bekymrede for om de skuffer deres forældre – men kunne det være sådan, at dine forældre faktisk blev glade for, at du bad om hjælp? At de vil se det som en styrke hos dig, at du kan mærke, hvornår du skal bede om ekstra støtte?
Prøv at forestille dig, hvordan det ville være for dig, hvis dine forældre og lærere vidste, hvordan du har det lige nu? Mon det kunne være en lettelse for dig, så du ikke skal gå alene med tingene? Og ville det ikke være dejligt at få hjælp, så dit overskud kommer tilbage?
Prøv også at overveje, hvad der sker, hvis du ikke siger noget. Kan du forestille dig, at du skal blive ved at kæmpe dig igennem trætheden helt alene?
Tit skal der ikke så mange justeringer til, før man finder balancen og overskuddet igen. Jeg håber derfor, at du får snakket med de voksne, og at I sammen finder en forklaring på, hvorfor du er så træt lige nu.
Kærlige tanker fra BørneTelefonen
