Kære M,
tak for dit meget ærlige brev. Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke synes at du lyder som en ond person. I virkeligheden tænker jeg, at du har været omsorgsfuld at tage godt imod de nye elever, der er begyndt i jeres klasse. Jeg tænker også, at det er din omsorgsfuldhed for andre mennesker, der gør at du skriver herind nu.
Jeg læser mig til, at I i begyndelsen havde det sjovt sammen og at I hyggede jer. Hvad var det mon, der gjorde at det forandrede sig? Har det mon mest noget at gøre med dig og hende eller tror du mere det handler om at det er svært at være venner, når du ved at dine andre venner ikke er så vilde med hende?
Venskaber ændrer sig hele tiden, og fordi man har været sød ved en anden person, behøver man ikke at være rigtig gode venner for altid. På dit brev lyder det som om, at du ønsker at trække dig ud ad venskabet, men synes det er vanskeligt fordi hun ikke har så mange andre venner – er det mon rigtig forstået? Det kan også være svært at trække sig, nu da du har fået ros af akt-læreren for at gøre en forskel for en anden elev? Hvis du har det sådan, tænker jeg, at det er helt forståeligt. Det er også vigtigt at huske, at I jo skal fortsætte med at gå i klassen med hinanden uanset hvad der sker. Du spørger om det er i orden at være venner med nogen ud af medlidenhed. Det tænker jeg ikke, at man skal, men jeg synes det er meget vigtigt at opføre sig ordentligt. Med det mener jeg, at fortsætte med at tale pænt til og om hende. At have forståelse for, at hun måske bliver vred og såret, hvis du ikke ønsker at være venner med hende og overveje at fortælle hende på en ordentligt måde at det generer dig, når hun tager dine ting eller kritiserer dig.
Hvordan ville det være for dig at tale med Akt-læreren om det svære dilemma, du står i? Det lyder som om hun kender jer begge, og derfor vil kunne hun råde dig til hvad der skal gøres i denne svære situation. Måske kunne man også forestille sig, at I sammen kunne lægge en strategi for, hvordan du kunne trække dig en lille smule uden at I nødvendigvis holder op med at være venner. Det kunne for eksempel være ved at enten du eller akt-læreren fortalte dine lærere, at I for tiden ikke altid skulle lave gruppearbejde sammen eller at I fandt ud af at det gav mening for både dig og den anden pige at tale med akt-læreren sammen.
Ved at du taler med din lærer/akt-lærer, vil de også blive opmærksomme på at pigen har brug for hjælp fra de voksne til at trives blandt hele pigegruppen, og at det ikke kun er dig, men jer alle der bør være med til at sikre trivslen i klassen, men også så du kan få plads til at være med dine andre veninder.
Jeg håber du kunne bruge mit svar,
de bedste hilsner
Børnetelefonen
